BerlingskeTidende_1749-1838

215 kritiske Tid nødvendiggør og fremkalder den strenge Censur og skaber den kontrollerede Statstidende. Behandlingen af Korrespondancerne er som af Tele* grammerne i vore Dage; i de færreste Tilfælde lader de sig kyndigt sigte og sondre fra hinanden, og Læseren lades kun altfor ofte i Stikken, hvis han ikke er orienteret i de forskellige Kilders mere eller mindre paalidelige Karakter. Den svulstige Kadaverlyrik, som omkring Aarhundredskiftet blomstrede saa frodigt i FesT og Mindedigtene, træder noget tilbage, eller rettere sagt føres over paa andre Felter og optræder efterhaanden i Pressen, hvor den bevares den Dag i Dag i Reportage og lignende lettere Arter af Journal listik, i de vamle Festartikler, som spaltelangt breder sig om »Suset i Fredensborgs mægtige Alléer«, falder i Henrykkelse over »Bjældernes Lyd i den klingre Frostluft«, en Vintersøndag i Dyrehaven, og andre lignende Rædsler. Paa et Omraade gjorde Censuren ubetinget Gavn; den hindrede i nogen Grad det personlige Moment i at træde frem, dæmmede op for det platte og simple baade i selve Stilen og i Maaden at behandle Sager og Personer paa. De følgende Tider skulde vise, hvor langt man kan komme ud i saa Henseende, naar alle Skranker er faldne. Til den Vejledning, som ligger eller burde ligge i de saakaldte ledende Artikler, kendte Datidens Presse lidet eller intet; den maatte jo heller ikke optræde som rene Partiorganer og hindredes derved noget i bestemt pointeret Behandling. Men Tilløb var der nok af, og snart skulde Partipressen vælde saa vold* somt frem, at den Berlingske Avis, sine konservative, officielle Traditioner tro, kommer til at staa som det faste Punkt i Bølgebrydningen. Som Trediverne gik, ebbede en gammel Tid ud og