BerlingskeTidende_1749-1838
213 A f andre Personer, hvis Navn i hint Tidsrum har varig Tilknytning til Berlingske Tidende, maa nævnes Hans Rolff, der i mere end 20 Aar var Faktor og som saadan forestod Trykningen og Udsendelsen af Bladet. En langsom Vækst og Udvikling af Avertissements* væsenet foregik naturligvis ogsaa i disse Aar, men hvor det gælder kommercielle Annoncer, maatte Tidens Elendighed afspejle sig her stærkere end paa noget andet Omraade; Fattigdom og kummerlige Kaar overalt. Selv en Meddelelse som den nedenstaaende fra selve Jens Baggesen er med sin matte Galgen* humo r et talende Vidensbyrd om, hvorledes Til* standene var. LITTERATUR . SØNDAGEN. ET U G EB L A D . U D G IV E T A F JEN S IM A N U E L BA G G ESEN . Under denne Titel indbyder Forfatteren af Labyrinten og Giengangeren sin Muses Yndere til en lille ugentlig Under# holdning i Vers og Prosa, bestemt til blot og bar literarisk T idsfordriv, uden mindste Indblanding af statistisk Ny t og politisk Gammelt. Den herskende Høkeraand, som nu omstunder despotisk regierer Jorden, og meer eller mindre aabenbarer sig i alle smaae og store Verdens#Handeler, har tvungen ogsaa ham, meget imod sin Villie, endelig aldeles at opgive Planen til en fuldstændig Udgave af hans samtlige Skrifter, og for at undgaa en offentlig Tryk#Bankerot, fra nu af at falbyde sit Oplag paa Sort og Hvid t i smaa Partier. Intet Under at ogsaa han paa en Tid, da Europas ældste Stater og Fædrenelandets gamle Jordegodse parcelleres — alle Kroner blive til Skillemynt — alle Tønder Guld til cirkulerende Sedler — og alle Folianter, Qvarter og Octaver til Flyveblade — trods hans sidste Anmeldelse, har maattet udstykke sin lille Bondegaard paa Sydsiden af det danske Parnas.
Made with FlippingBook