BerlingskeTidende_1749-1838

199 Tilstaaelse om, at de have gjordt sig bekjendt med dens hele Indhold, og at de fra deres Side ville bidrage til dens n ø v agtige Efterlevelse, hvilken Tilstaaelse Bestyreren dernæst har at indsende til Departementet for de udenlandske Sager. 1ste Februar 1821 Rosenkrantz. Nogle A ar senere opstod der imidlertid fra anden Side Anfægtelser af Statstidendens Eksistens, da Enken efter Carl Christian Berling søgte Bekræftelse paa Privilegiet, som hun havde arvet ved Testamente efter sin Mands Fætter. Da dette Testamente fik kongelig Konfirmation 6. Jun i 1826, skete det med den Re* servation, at nogle andre af den første Berlings Efter* kommere, som protesterede, fik forbeholdt Ret til ved Domstolene at faa prøvet, om Privilegiet kunde arves ved Testamente, et Retsspørgsmaal, som i Kancelliet havde givet Anledning til meget vidtløftige Diskus* sioner. Da denne Ret imidlertid ikke blev benyttet, indgav Sophie Berling det følgende Aar ny Ansøg* ning om Privilegiet, og fik da dette endeligt bekræftet den 6. Jun i 1827. Den danske Statstidende havde visselig ikke danset paa Roser i alle disse Aar, skarpt overvaaget af Autoriteterne og haardt trængt af Konkurrenterne, som den var. Selv Retten til Postforsendelse, som den Berlingske Avis i sin Tid havde været alene om, var i Tidens Løb bleven temmelig illusorisk, da flere og flere Blade efterhaanden opnaaede de samme Ret* tigheder. Dertil kom, at det var Postkassen og ikke Aviserne, der tog Profiten af den Prisforhøjelse, som de vanskelige Tider gjorde nødvendig. Ved Overgangen til Statstidenden klagede Berlingerne saaledes over, at de fik for lidt for Avisen i Forhold til den Pris, Generalpostamtet