BerlingskeTidende_1749-1838

190 af, hvilken Grad af Frihed Pressen kunde nyde, var jo heller ikke bleven mildere i den hellige Alliances Tider. A t Manthey ikke blev mindre nøjeregnende i sin Censur af Statstidende, viser en betegnende lille Episode fra Aaret 1820. Bladet »Politivennen« for 22. April dette Aar indeho ld t følgende lille nærmest latterlige Artikel, der var indsendt af den noget anløbne Litterat Blok Tøxen: EN CEN SUR i GAADE . T il Ind rykkelse i N r. 24 af den dan ske S tatstidende indle# verede jeg n edenstaaende Vers, i A n led n in g af een af vore agt# væ rd igste M edbo rg eres D ø d . M od tage lsen og Betalingen mødte naturligvis ikke m in d steV æ g rin g fraC om p to ire tsS id e . D esto større var derfo r m in Fo run d ring , fo r ikke at sige Forbau selse, da jeg siden erfarede, at m it uskyldige G rav d ig t var blevet ud slettet af S tatstidendes Censor, Geheim e#Legationsraad og R idd e r M anthey, G u d maa vide, h v o rfo r? — Vel har jeg ladet m ig sige, at der gaves engang en Censor, som var saa stæ rk i at anvende det A lm indelige paa den Enkelte, at han, u n d e r Bonapartes Volds# regjering, fo rand rede det gamle dan ske S andsagn: »M an klæder sig paa F ransk, og fryser paa D an sk« ! til: »M an k læ d er sig paa fremm ed Viis o. s. v.« M en, uag tet m an maa baad e fryse og gyse over bemæ ld te Censur#V inter, selv om den fremm ede D rag t var russisk eller polsk, er jeg do g ikke k o ld n o k til at hen# regne H r. G eh . Legatr. M an th ey til slige C ensorer. Ikke vil jeg undersøge, h v o rv id t en Censor, i ju rid isk H en syn , er hævet over Lov og Ret, ifølge hv ilke et privilegeret Bekjendtgørelses# b lad dog n o k er fo rp lig tet til at m od tage alle Ind rykkeiser, som hverken ere lov strid ige eller meningsløse. Jeg vil b lo t anstrenge m in G je ttek raft —hv o rtil jeg ogsaa herved op fo rd re r m ine L æ s e r e - for, om mueligt, at opdage G ru n d e n til C en sors Udslettelsesdom . V ed Samm enligning have vist S tatstidenden s Læsere forlængst bemæ rket, at den æ ldre berlingske T id e n d e sæ dvan ligen havde et langt rigere In d h o ld fra K jøbenhavn, end den nuvæ rende S tatstidende, hvis inden land ske A rm o d isæ r er paafaldende. A ltsaa har G eh. Legatr. neppe b ru d t Staven over Indrykkeisen af