BerlingskeTidende_1749-1838

140 imellem, om de vilde indlevere dem i det Berlingske Bogtrykkeri eller til Gyldendal, vidner om det nære Forhold, hvori han stod til det Berlingske litterære Ugeblad, og i Rahbeks Erindringer hentydes der til, at Bladet i denne Tid syntes anlagt paa at »udbasune« Gyldendals Forlagsskrifter.15) I disse A ar var dets Indflydelse iøvrigt i Aftagende. Anderledes blev det, da Rahbeks Ven, Historikeren og Æstetikeren Jørgen Kierulf fra Januar 1783 overtog Redaktionen. Bladets Titel blev samtidig forandret til: »Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager«, formentlig for at betone, at der tilstræbtes større Ak* tualitet end hidtil. Man kan med Føje sige, at der ved Kierulfs Tiltrædelse — især ved Rahbeks, Worms og M andix’es og flere andre Venners nidkære Medvirk* ning begyndte et i dette Blads Historie betydnings* fuldt Afsnit. Denne Vennekreds, som kaldtes »Frem= skridtsmændene«, beherskede, efter at de havde erobret »Lærde Efterretninger«, næsten fuldstændig den litte? rære Kritik; men netop derved vakte de en Del Op* position. Blandt Kierulfs egne Bidrag var der næppe nogen, der vakte mere Opmærksomhed end hans Re* cension af »Søofficererne eller D yd og Æ re paa Prøve«, Komedie i fem Akter af Johann Clemens Tode (1783); den gav Anledning til den langvarige litterære Fejde, Digteren, som tog fejl af Recensenten, førte saavel med Bladet i A lm indelighed som med visse af dets Medarbejdere i Særdeleshed.16) Striden fortsattes under den følgende Redaktør, Hans Vilhelm Riber. Da en Del af hans nærmeste Venner i 1783 paatog sig Red? aktionen af de Berlingske lærde Efterretninger, blev han draget med ind i Anmeldervirksomheden og de dermed følgende literære Fejder. Et Par A ar efter, paa et kritisk Tidspunkt, tilfaldt Ledelsen ham selv. Saa