BerlingskeTidende_1749-1838
137 I sociale og politiske Anliggender søgte Ugebladet at indtage en neutral Holdning. Landboreformerne stod den Gang paa Dagsordenen. Der anmeldtes en Del Skrifter, som bragte disse Spørgsmaal paa Bane, særlig om, hvorledes Tiendeydelsen i Kærven bedst kunde afskaffes, paa hvad Maade Hoveriet kunde be* stemmes, og hvor v id t det var skredet frem med Fæb lesskabets Ophævelse. I en af disse Anmeldelser kom* mer Redaktionens neutrale Standpunkt til Udtryk paa følgende Maade: »For Resten er der alt skrevet saa meget med og imod i denne Sag, at Kiendere har nok for at dømme derom efter egen Skiønsomhed, hvortil vi bestandig har overladt alle disse i Statsforvaltning gen indløbende Materier.«11) Selv i den bevægede StruenseeiPeriode mærkedes Ugebladets politiske Standpunkt kun ganske indirekte. Det maa tydes som et Tegn paa et imod Struensee fjendtligt Sindelag, at den danske Oversættelse af Su* perintendent Adam Struensee’s Prædiken: »Guds Villie efter det sjette Bud« blev anmeldt i »Efterretninger om lærde Sager«; thi Oversættelsen fremkom som en tydelig personlig Sigtelse imod Ministeren for hans Forhold til Dronningen, og det var tilmed Faderens Ord, som her blev benyttet imod Sønnen.12) Foruden Boganmeldelser og Efterretninger indeholdt de lærde Tidender ogsaa underholdende Stof. Medens Filologen Laurits Sahl var Redaktør, lod han en Del af sine Oversættelser af Klassikerne trykke i Ugebladet. Disse Oversættelser, særlig de poetiske, var berygtede for deres store Smagløshed. Genstand for Spot blev især hans Oversættelse af Verset i Horatses »Ars poética« om den foroven skønne Kvinde, der »til fælen, sorten Fisk sig udi Enden giør«.18) Med Udgangen af Aaret 1777 fratraadte Sahl Red? aktionen Berlingske Tidende 18
Made with FlippingBook