BerlingskeTidende_1749-1838

119 fra det økonomiske Liv, blev efterhaanden helt erobret af den politiske Nyhedspresse. Oprindelig var For* holdet et andet. Ude omkring i Europas store Byer be* gyndte man i syttende Aarhundrede at indrette Aver* tissements* eller Adressekontorer, hvor Folk kunde henvende sig for at faa Oplysninger om Varer eller Tjenester og med Tilbud om, hvad de maatte have at forhandle, eller Arbejde, de vilde udføre. Naar disse Oplysninger blev tryk t samlede paa et Blad Papir, har vi en Adresseavis, og saadanne Blade opstaar rundt omkring, frister en mere eller mindre lykkelig Skæbne og har en kortere eller længere Levetid. Hos os dukker Adressekontoret op i Frederik IV ’s Tid, da Kammerjunker og kongelig Køgemester Jacob Frants von der Osten i Aaret 1706 faar et kongeligt Privilegium paa at holde Bærestole og at aabne et Adressekontor med Trykning af de fornødne Plaka* ter. '9 Allerede Pestens Hærgning af Hovedstaden i 1711 medførte, at Kontoret standsede sin Virksomhed, men da bedre Tider oprandt, efter at Krigen med Sve* rige var endt, vaagnede det til nyt Liv, og en Adresse* avis kom i Gang; dette skyldtes den altid virksomme Joachim Wielandt, der naturligt forenede dette Fore* tagende med sine øvrige Aviser. Adressekontoret døde imidlertid snart stille bort og opstod først igen i 1749, da Ostens Sønner overdrog Udnyttelsen af det for* nyede Privilegium til Prokurator Niels Holm, som atter begyndte Udgivelsen af en Adresseavis. Heller ikke denne Gang vilde Forsøget lykkes, og først en halv Snes Aar senere fremtraadte den Mand, der for* stod at skabe en Adresseavis med virkelig Livskraft, den kendte Filantrop Hans Holck, der i mange Hen* seender minder om Wielandt ved den mærkelige Bian* ding af Projektmageri og samfundsnyttig Virkeiver. Holck