BerlingskeTidende_1749-1838

112 stæts Armeer. — Da begge Keiserne giorde Fred, fra* sagde Hs. Majestæt sig ikke endnu at giøre det Engel* land Tienester, over hvilket han havde med Rette at klage; han betingede i selve Tractaten at fremstaae som Mægler mellem det og Frankerig; han tilbød siden Kom gen af Storbrittanien sin Mægling; han forestillede ham, at det skete for at udvirke ham ærefulde Vilkaar. Men det brittiske Ministerium forkastede Mæglingen, sand* synligen ifølge hiin Plan, der skulde slappe og bryde de mellem Rusland og Engelland værende Baand. — Ruslands Fred med Frankerig burde bane Veien til en almindelig Fred; da forlod Engelland pludselig den Sovesyge det syntes hensunket i, men det var for ved nye i Norden af Europa henkastede Brande at gien* optænde og nære den Krigslue, som det ikke ønsker at see slukket. — D e ts F la a d e r , d e ts T r o p p e r v is te sig p aa D a nm a rk s K y s te r fo r d e r a t b eg a a e en V o ld s g ie r n in g , h v o r t i l H i s t o r i e n v ed a lle sine E x em p le r a ld e le s ik k e k a n f rem v is e M agen . — En rolig og moderat Magt, som ved en langvarig og uforanderlig Viisdom havde tilvundet sig en moralsk Værdighed i Monarkiernes Kreds, seer sig overfaldet og behandlet, som om den lønligen smeddede Sam? menrottelser, som om den pønsede paa Engellands Fordærv, altsammen for at retfærdiggiøre dens fuldi komne og hurtige Udplyndrelse. — Saaret i sin Værdig? hed, i sine Undersaatters Tarv, i sine Forbindelser med de nordiske Hoffer ved denne Voldsomhedsdaad, der blev begaaet i Østersøen, en lukket Sø, hvis Rolighed fra gamle Tider af og med det londonske Kabinets Vidende var giensidigen garanteret af de dertil stø* dende Magter, dulgte Keiseren ikke sin Misfornøielse for Engelland, men lod samme vide, at han ikke kunde forblive ligegyldig derved. —Hs. Majestæt forudsaaikke, at