BerlingskeTidende_1749-1838

ham at omgaaes med sin Familie til det sidste Øje* blik; at der skulde beskikkes ham en Geistlig til Led* sagelse og Henrettelsen skulde skee paa Revolutions* pladsen, forhen Ludvig XV Plads. Igaar Klokken 9 bragte Justitsministeren Garat den ulykkelige Konge dette Decret: »Ludvig«, sagde han, »jeg har Befaling at overlevere Dem dette Decret.« Kongen læste det med Rolighed, og man hørte disse Ord af ham: »Det erTiid, at det faaer en Ende.« Herpaa skrev han egen* hændig et Brev til Nationalconventen, som han over* leverede Ministeren og hvori han forlangte 3 Dages Opsættelse, som N. C. maatte anvende til at raadslaae om hans Families Skiebne og bestemme nogen Skades* løsholdelse for de Huusbetiente, som, medens han endnu var Konge, havde tient troe. Ligeledes bad han om 2 Geistlige, men N. C. afslog den forlangte 3 Dages Opsættelse, hvortil især det grumme Biergpartie bidrog meget. — U nder de mest rørende Sukke, Graad og Klage ere hans Gemalinde, Søster og Børn komne til ham, og have siden været hos ham. Han har trøstet dem og vist en stor Caracter; man har endog an* merket, at han med Roelighed har spiist til Middag. Det var rørende, da hans Søn sagde den 18de til den vagthavende Municipalbetjent: »De er stærk, min Herre, tag mig og bær mig til Sectionerne; der vil jeg bede om Naade for min Fader. Jeg forsikrer Dem, han er saa god.« Natten mellem den 20de og 21de formodede man med G rund store Bevægelser i Paris. Pelletier fra St. Forgeau, en af N. C. Deputerte, sad igaar Efter* middag i et af de underjordiske Spisegemakker paa PalaisiRoyal og spiste til Middag. Paris, forhen en af Garde du Corps, raabte, da han saae ham: Denne har stemmet for Ludvigs Død, og i samme Øjeblik anfaldt ham rasende og giennemborede ham med en Dolk. 99