BeretningAlmHospitals2Afd_1870-83

20

som det sædvanligt er Tilfældet med Skjøger, havde ogsaa iaar el lemmelig stort Anlal ( 8 ) paadraget sig Syphilis i det ferste Aar af deres Function. Tre Individer indkom med Lues umiddelbart efter erholdt licentia stupri, eet 6 Uger, to 3 og to 8 Maaneder efter, hos to op- traadte Lidelsen efter 12 Maaneder, hos eet efter IV 2 , hos 7 efter 2 og hos tre henholdsviis efter 3 og 5 og 11 Aar. Som ellers her paa Afdelingen iagttaget, oplraadle Syphilis meget almindeligt med det hos syphilitiske Mandfolk sædvanlige Initialsymptom, med en vel begrænset Induralion i Genitalregioneu; saadan saaes i 14 af de 21 Tilfælde. Iudurationen havde hos de 5 Individer sit Sæde paa den ene eller ( 1 ) paa begge Nympher; hos 3 paa høire eller ( 1 ) begge Storlæber; hos henholdsviis eet i (venstre) Regio hypoglutaea, i Fossa analis, i Navicula, 1 den ene Side af Vestibulum eller endelig nederst paa bagerste Væg af Vagina; i eet Tilfælde fandtes Indura- tionen paa Overlæben *). Indurationen var hos de 10 ludivider enkelt, hos de 4 forekom flere2). Det er hos Kvinder overhovedet ofte vanskeligt at bestemme Antallet af de forekomne Jnduralioner\ deels for­ svinde de h u r tig t; deels er det i saadanne Tilfælde, hvor et Udbrud allerede staaer i Blomstring, vanskeligt, ofte endog umuligt at sondre imellem Indurationer og de Papler, der optræde paa Genitalierne som Udtryk for den allerede udviklede Syphilis. Indurationen forsvandt (oftest under mercuriel Behandling) i et P ar Tilfælde efter omtrent 2 3— 27 Dage, hos et Par andre Individer dog først efter 7 — 8 Uger og efterlod svage eller in g e n S p o r 3). — Af de 7 Individer, hos hvilke der ikke eftervistes Induration, havde de 6 kun Urethrit, det ene en Ruptur. ') Ogsaa i dette Tilfælde var det syphilitiske Udbrud (Ros. min., Sypli. pa- pulosae mil.) mildt og det er endnu ikke recidiveret. Dette stemmer med de tidligere Erfaringer her paa Afdelingen (sml. Ber. f. 1869. p. 45), men staaer i Modsætning til andre (Joulin, Købner) fra Udlandets Servicer. 3) Ifølge Is. Neumann (Ber. d. k. k. Univers. Klin. u. I Abth. f. Syph. d. Wiener allg. Krankenh. f. 1882. 1883. p. 15) forekom Indurationen i 81 pCt. (af 248 Tilfælde hos Mandfolk) enkelt, i 15,4 pCt. doppelt og i 3,55 pCt. tredoppelt; flere end 3 Indurationer iagttoges overhovedet ikke. Sml. Ber. fra dette Hosp. for 1872. p. 49. a) Naar Léon Montaz (rech. sur la trace indélébile du chancre syph. 1880. p. 1, 89) paastaaer, at den „simple Chanker“ i Modsætning til den indurerende ikke synes at efterlade Ar, da „sj’ nes“ denne Angivelse ikke blot at være „paradoxal“ , men er det i al Almindelighed taget til Trods for de 123 refererede Tilfælde. De veneriske Saar efterlade meget almindeligt, maaskee oftest uudslettelige Ar. Allerede Ricord (leg. sur le chancre, par A. Fournier. 1858. p. 109) havde gjort opmærk­ som paa den først bruunlige, senere hvidlige Farve, som ofte i lang Tid blev tilbage efter indurerede Saar ; men det er en stor Overdrivelse, naar Montaz og hans Lærer Ilorand (H6p. Chazeaux, Antiquaille) an­ giver en saadan Persistens som Regel. Fournier (leg. sur la Syphilis — chez la femme. 1873. p. 102) har for Fruentimmernes Vedkommende vistnok omtrent truffet det Rette, naar han angiver kun i eet af 50 Til­ fælde at have truffet Mærker efter selv for kort Tid siden forudgaaet (uleereret) Induration.