BeretningAlmHospitals2Afd_1870-83

33

stateret umiddelbart før og under Udbruddet af Exanthemet, synes efter de her i Hospitalet anstillede Forsøg kun undtagelsesviis at forekomme. A f disse 75 Tilfælde ere de 5 4 b e h a n d l e d e m e r c u r i e l t , de 39 med Injectioner af Bicyanuretum hydrargyri, de 13 med Inunc- tioner (det ene af de sidste samtidigt med Jodkalium), og to med Lqv. Donavani. M u n d i r r i t a t i o n 1) under denne Behandling forekom hos 17 Individer, kun hos tre i lidt betydeligere Grad, og hos de 14 udviklet efter Injectioner, hos det ene af disse sidste Individer op - traadte tillige mercuriel Diarrhoe. — En A f t a g e n i V æ g t under Behandlingen paavistes hos 4 0 , en T i l t a g e n hos 3 4 , hos eet Individ holdt Vægtforholdet sig næsten uforandret. Af de 5 4 mercurielt Be­ handlede viste de 3 0 en Aftagen, de 23 en Tiltagen og hos eet var Vægtforholdet uforandret. Vægtformindskelsen beløb sig kun i to Til­ fælde til mere end 3, og Vægtformerelsen kun i to til 5Va og 8 K ilo- grammer. Der har siden 1 8 6 6 meget hyppigt her i Hospitalet været benyttet m e r c u r i e l l e I n j e c t i o n e r , (inclusive iaar) ialt hos 231 Individer, hos de 167 mod første Udbrud af Lues, hos de 64 mod Recidiver. Efter Forsøg med C a l o m e l blev der straks gaaet over til (den Lewinske mellemstærke) S u b l i m a t - I n j e c t i o n , og samme blev først iforfjor forladt for en Opløsning af B i c y a n ­ u r e t u m h y d r a r g y r i , som senere stadigt er bleven benyttet. De forskjellige andre efterhaanden i Brug komne Opløsninger til dette Brug, særligt Kviksølv-Albuminatet og Peptonkviksølvet, ere paa Grund af den vanskelige Fremstilling og den Hurtighed og Lethed, hvormed de decomponeres, ikke anvendte i Hospitalet, og hvad jeg privat har seet taler ikke for særlige Fordele ved Anvendelsen af disse Præpa­ rater. Det synes i det H ele, som om C y a n k v i k s ø l v e t avler m i n d r e H a a r d h e d e r p a a I n d s t i k s s t e d e r n e ; det er fremdeles maaskee m i n d r e s m e r t e l i g t — • sUjøndt Smerterne ved disse Ind­ sprøjtninger i det Hele ikke spille nogen væsenlig Rolle; og det af­ føder ikke tidligere eller stærkere hydrargyrotiske Tilfælde end Subli­ matet. De uheldige Bivirkninger, som særligt E . Giintz (Dresden) har tilskrevet dette M iddel2), den store Smertefuldhed, Indtræden af A f­ 1) Kirchgåsser gjorde i sin Tid (1865) opmærksom paa den Betydning, som den ved Inunctions-Behandlingen udviklede F o r d a m p n i n g af K v i k s ø l v e t kunde have fo r Op s t a a e n af Mu n d i r r i t a t i o n . Trods adskillige fremkomne Indsigelser ere hans A nskuelser dog oftere bievne reproducerede. Et nyt Arbejde af Wings (iib. Abdunst. des Quecksilbers — bei der Inunctionscur —. Vjschr. f. Derm. u. Syph. VIII. 1881, 4. p. 589—601) underkaster Spørgsmaalet en experimentel Prøvelse, efterviser Fordunstningsfactorens Størrelse og dermed det, at kun en høist minimal Mængde Hg saaledes optages per os baade af den Indgnedne og af den Indgnidende, hvormed den Kjendsgjerning jo staaer i Overeensstemmelse, at de t. Ex. i Aachen ofte en stor Deel af Dagen i Activitet værende Frotteurer saa at sige aldrig have Mund liden. 2) E. Giintz, iib. subkutane Inject. mit Bicyanetnm hydrargyri. 1880. p. 4 (separat af Wiener med. Presse). 3