BeretningAlmHospitals2Afd_1870-83

26

deraf i de 7 i Forbindelse med Urinrørskatarrh, som i de 3 var purnlent. Behandlingen medtog 55 Dage. Medens der paa Kommunehospitalets fjerde Afdeling1) i 1873 forekom 95 Tilfælde af V agi nit, saaes denne Lidelse her med den hos Skjogerne sædvanlige relative Sjeldenhed, kun hos 3 individer; kun eet af dem var over 30, de andre under 20 Aar gi. Hos det ene var det samtidigt Vulvit, hos eet Urethrit, hos to Cervical- katarrh, hos de to flere af disse Katarrher. Behandlingen tog ialt 108 Dage. L e u c o r r h o e , hvidligt Udilod fra Vagina, meest vel som Ud­ tryk tor chloroanæmiske Tilstande og vasomotoriske Neuroser, til­ deels og i Forbindelse med Graviditet (2) eller Syphilis (1), forekom hos 12 for andre Lidelser henliggende Individer. Behandlingen varede 102 Dage. En Ce r v i c a l k a t a r r h , en blennorrhagisk eller blennorrhoisk Tilstand af Børhalsen, forekom hos 32 Individer; de 6 vare under 20, de 7 over 25 Aar gamle (deraf et 39 og et 40 Aar). Den saaes dels som en mere eller mindre diifus og jævn stærk Rødme (med større eller mindre Svulst af Slimhinden) (10 Tilf.), deels med Granulationer og Excoriationer (16), dels med Excoriationer spredte paa eller confluerende over hele Borhalsen (6) eller hovedsageligt paa dens bageste Deel. I et Tilfælde blev der efter Lidelsen stærkt fyldte Follicler (ovula Nabothi) tilbage. Lidelsen saaes flere Gange fortsætte sig med sine Granulationer og Excoriationer op i Cervical- canalen. Ofte fandtes der derfor purnlent Udtiod af Børmunden, som hos 6 Individer var særligt stærkt; en let chronisk universel eller Cervical-Metrit var da ogsaa tilstede. — Der fandtes hos tre Individer Complication med Vulvit, hos 2 med Liden af de vulvo- vaginale Gange, hos 11 med Urethrit og hos 2 med Vaginit; hos to saaes samtidigt flere af disse Katarrher. Hos fire Individer var Menstruationen uregelmæssig. Hos to Individer var der Syfilis. Li­ delsen syntes hos eet Individ udviklet efter en Abort, hos et andet efter en regelmæssig Fødsel; Patt. havde hurtigst muligt efter samme gjenoptaget deres vanlige Leveviis. Behandlingen af disse Tilfælde var, som sædvanligt, temmelig langvarig, medtog fra 10— 109, ialt 1096 eller gjennemsnitsviis for hvert Individ lidt over 34,2 Dage; længst varede Behandlingen af de granulerede Tilfælde,

*) Sml. 1. c. p. 99, 101, 102.