BeretningAlmHospitals2Afd_1870-83
62
eftergivelige, subcutane Bindevæv; den faste og ela stiske Hud kan derfor ikke komme til at udove noget Absorption befordrende Tryk; til dette Motiv kommer endnu et andet, det at det subcutane Binde væv synes mindre rigt paa Lymphekar end selve Huden1). De af den lange Bestaaen af Haard- bederne foraarsagede Ulemper opveies langt af den store Fordeel, at der paa denne Maade undgaaes Suppurationer og fremdeles de saa ofte udhævede stærke eradierende Smerter, som her i disse Aar ialt kun ere iagttagne et Par Gange; stærke, locale Smerter forekom kun hos et enkelt af disse iaar be handlede Individer. Behandlingen af de 13 Indivi der medtog 642 eller gjennemsnitsviis for hvert henimod 49,4 Dage. — Det havde (sml. Beretn. for ifjor) viist sig, at 22 af de i 1868, 1869, 1870 og 1871 med Sublimatinjectioner behandlede og under Kontrol forblevue 47 Individer ikke havde viist Til bagefald, og saadant er heller ikke senere optraadt hos noget af dem. Derimod har der, som tidligere i disse Beretninger udhævet, ogsaa iaar oftere viist sig tidlige Recidiver efter denne Behandling og undertiden flere paa hinanden følgende Udbrud. A f de 13 iaar med Indsprøitninger behandlede Indi vider (og vel at mærke da af de 10 for det første Udbrud Behandlede) have de 5 viist nyt Udbrud, udviklet Va, 1V 2 , 2, 3 og 7 Maaneder efter Afslut ning af Behandlingen; men det nye Udbrud var i de 3 Tilfælde aldeles overfladisk og hurtigt for svindende, i de to lidt betydeligere, men temmelig
l) Sm l. I. N eum ann, zur Kenntniss der Lymphgefåsse der Haut. 1873. p. 25. Taf. I. F ig. 1; t. III. F ig. 5, 6.
Made with FlippingBook