Bellahøjhusbyggeri

BYGGEINDUSTRIEN

10. februar 1 933

rens fortjeneste er særdeles afhæn­ gig af byggeriets stade, d.v.s. den in­ vesterede kapital, ved vinterforan­ staltningernes ibrugtagen. D e to skemaer er påført nogle oplysninger om arbejdstimer og en­ treprenørens fortjeneste, hvorom senere. Mens kun en af de fire bygher­ rer gik ud af vinterbyggeriet med direkte fortjeneste i sæson 1951-52, vil alle fire således opnå »positiv« gevinst i vinteren 19 5 2 -5 3 — endda så stor, at bygherrernes besparelse i byggelånsrente for de to vintersæso­ ner set under eet overstiger — om­ end kun med et ringe beløb — den samlede udgift til vinterforanstalt­ ningerne. D e her foretagne betragtninger er naturligvis ikke tilstrækkelige til bedømmelse af gevinsten ved iværk­ sættelsen af vinterbyggeri. For byg­ herren, hvis andel alene er behand­

let her, kommer endvidere fortje­ neste som følge af tidligere indflyt­ ning — den indvundne tid svarer ret nær til de i skemaerne opførte antal effektive rentedage. Herudover må medregnes entreprenørens fortjene­ ste, håndværkernes og arbejdernes samt samfundets i det hele taget. T il eksempel er derfor på skema III og IV tilføjet entreprenørens bruttofortjeneste, kalkulatorisk her ansat til 1 kr. pr. indvundet arbejds­ time. D et ses, at entreprenørernes sam­ lede bruttofortjeneste ved vinter­ byggeriet gennem de to sæsoner for alle 4 afsnits vedkommende belø­ ber sig til cirka kr. 165.000,— hvil­ ket tal er af samme størrelsesorden som bygherrernes indvundne ren­ tebesparelser, der ialt andrager ca. kr. 190.000,— . Dette forhold kan måske udlæg­ ges således, at bygherre og entre­

prenører i virkeligheden bør dele de med vinterbyggeri forbundne ud­ gifter ligeligt mellem sig. D et er svært at uddrage nogen almen konklusion af de anførte tal. Det ses dog, at vinterbyggeriudgif- terne udregnet i procent af den samlede beton-, jernbeton- og mu­ rerentreprise ligger nogenlunde konstant — skema II — hvilket iøvrigt også stemmer med Bygge­ forskningsinstituttets erfaringer, idet instituttet foreslår, at udgifter til vinterbyggeri sættes i relation til den samlede bygningsentreprise. Endvidere ses det af skemaerne III og IV, som tidligere nævnt klart, at byggeriets stade, når vin­ terforanstaltningerne iværksættes, d.v.s. den indtil da investerede ka­ pital, er af meget afgørende betyd­ ning for bygherrens fortjeneste.

3