Bellahøjhusbyggeri

10. januar 1954

BYGGEINDUSTRIEN

For at danne sig en forestilling om retning og størrelses­ orden af de i facadefliserne optrædende indre spændinger er det mest overskueligt at dele en teoretisk analyse i følgende 3 grupper, som hver for sig repræsenterer den fremherskende påvirkning i en tidsperiode: 1) Lagerstadiet. Der regnes i dette stadium med, at for­ støbningen vil svinge cm/cm mere end Lecabetonen, så­ fremt de to materialer var frigjort fra hinanden og uhindret kunne ændre længde. 2) Byggepladsstadiet. Den lagrede flise faststøbes til en betonbagvæg, der i løbet af nogen tid vil påtvinge flisebag­ siden en forkortelse e 2 cm/cm svarende til svind og krybning i betonbagvæggen. 3) Brugsstadiet. N år flisen er på plads i den færdige byg­ ning, forekommer der på grund af flisens store isolerende evne ret store temperaturdifferencer. Der regnes med, at forstøbningen ville opnå en forkortelse e 3 cm/cm i forhold til Lecabetonen, såfremt de to lag var frigjort fra hinanden. For at nå frem til et grundlag for en gennemførlig teore­ tisk undersøgelse er det naturligvis nødvendigt at gøre en række idealiserende forudsætninger. D et skønnes, at følgende forudsætninger kan gøres, uden at man derved når til et væsentligt forvrænget resultat: a) D e længdeændringer, som betonen — henholdsvis Lecabetonen — på grund af svind- og temperaturdifferencer ville underkastes i frigjort tilstand, er ens overalt inden for hvert af materialerne. b) Bagvæggen forudsættes uendelig stiv og usammentryk- kelig i forhold til flisen. c) Forløbet af spændingerne i skillefladen mellem to mate­ rialer, hvoraf det ene — uden brud i skillefladen — vil påtvinge det andet en forkortelse, kan sammenlignes med spændingsforholdene omkring enderne af de forspændte tråde i en strengbetonbjælke. Som udgangspunkt for beregningen vælges forskydnings­ spændingen x i skillefladen i den ene af flisens hovedret­ ninger. Ved flisens rand er x = 0; herefter vil den inden for en vis forankringszone vokse til en maximal værdi r 0 og igen aftage til 0 , når forankringszonen er passeret. Såfremt denne forankringszone er bredere end den halve flisebredde, vil man på grund af symmetrien få r = 0 i midten. Udfra kendskabet til forankringslængder ved forspændt beton skønnes dette at være tilfældet på den korte led af de fliser, der her har været undersøgt, og der er ved bereg­ ningen forudsat følgende forløb af x'-

de her udledte formler skal forudsætte en vis forankrings­ zone a og sætte 1 = 2 a. Bogstavsymboler. k = tykkelse af Lecabeton i cm f = tykkelse af facadeforstøbning i cm

E = elasticitetskoefficient for beton i kg/cm 2 Ek = elasticitetskoefficient for Lecabeton i kg/cm2. Endvidere er der indført forholdene: k Ek a = i og n = — f E

Spændingerne i lagerstadiet findes herefter på følgende måde: Forstøbningen tænkes frigjort fra Lecabetonen og tilført forkortelsen £1 cm/cm i forhold til denne.

Fladerne a— a og b— b gives samme længde ved tilføjelse af forskydningsspændingerne:

xx - t 0 • sin 2 n 1 Herved fås følgende spændinger: Normalspænding m idt i forstøbning 01 = r 0 • —— r ( 1 + COS 2 n f \ 1 Normalspænding midt i Lecabeton

a k - T° ' 2 A { 1 +COSA (tI,k)

Moment i forstøbning mf = r0 • -

Moment i Lecabeton

Momenterne giver udbøjningerne For forstøbningen 31 Cf = To jr • E • f 2 For Lecabetonen 31

A

T r

A

i x 2 + - ^ - ( l — c o s ^ f x) 2 4 ji 2 1

. —x 2 + A -—( 1 — c o s - ^ x )

ek — to

Fig. 9-

4 n 2

• E ' f 2 • a2n \ 2 1 Normalspændinger og momenter giver længdeændrin­ gerne: 21 for b— b: S{ = x 0 n - E - f

2 n 1

Tx —'tmax " Sin

På flisens lange led kan forankringszonen muligvis være mindre end den halve længde — det betyder blot, at man i

5