Bellahøjhusbyggeri

10. januar 1934

BYGGEINDUSTRIEN

melse, omend tilvæksten med sti­ gende fugtindhold er noget mindre for den prøvede Lecabeton, end forudsat af Cammerer for bygge­ materialer i almindelighed. Lecabetons trykstyrke ved for­ skellige blandingsforhold og vand­ indhold er belyst ved de i tabellen fig. 7 gengivne C.t.o.-forsøg udført med 10 cm terninger i laboratoriet. Der anvendtes rapidcement. D et er bemærkelsesværdigt, at styrken sti­ ger overordentligt med fugtigheds- indholdet. Da det drejer sig om en

Fig. 4. Vinduesoverligger i AK B ’s bygningsafsnit.

overligger afviser eventuelt nedsi­ vende vand. Vejrbestandighed og tiltalende udseende bliver her nævnt sidst blandt de egenskaber, man har til­ sigtet at få frem i facadematerialet; men de var i alles tanker fra den første projekteringsdag. Der findes sikkert kun den ene fremgangs­ måde, som er fulgt på Bellahøj, til opnåelse af største tæthed og be­ standighed af en betonoverflade, nemlig støbning imod glat form — her en smurt jernform — anven­ delse af gode tætte støbemateria­ ler, rigtig vandtilsætning og vibre- ring eller lignende bearbejdning af betonen. Glathed og tæthed i over­ flade giver minimum af cement­ overflade; i den grå beton er det praktisk talt kun denne, der angri­ bes af vejrliget. D en hvide beton kan selvfølgelig ikke blive mere be­ standig end de mineraler, der an­ vendes som tilslagsmaterialer. Selve overfladen har de forskel­ lige arkitekter ønsket at lade frem- træde med forskellig karakter. Ved at variere formsmøring, tilslagsma­ teriale og vibrationstid er det mu­ ligt at opnå et meget forskelligt ud­ seende, lige fra glathed som poleret sten til en arret overflade som hos slebet kalksten. Materialeprøvning D et har selvfølgelig været nød­ vendigt at foretage temmelig om ­ fattende prøver med materialer og konstruktion. A lligevel er der idag behov for langt mere viden på dette område. Man har f. eks. end­ nu ikke nogen metode til konstate­

ring af Lecaklinkernes styrke og kender derfor heller ikke afhængig­ heden imellem denne og Lecabe- tonens styrke. Man har kun spar­ somme oplysninger om trækstyrke og elasticitetsforhold hos Lecabeton. For konstruktionens vedkommende savner man enhver oplysning om fugtighedsforholdene i Lecabetonen. Lecabetons X ved forskellig rum­ væ gt ligger nogenlunde oplyst fra Lemvigh-Miiller & Munck. Fig. 5 viser denne sammenhæng for labo- ratorietørre prøver. Fugtighedsind- holdet i laboratorietør Lecabeton synes at ligge under 1 vol. procent for ganske lette betoner (rv. 4 5 0 ), men for normal Lecabeton (rv. 6 0 0 — 8 0 0 ) på 2— 3 vol. procent. For en let Lecabeton (rv. 4 3 0 ) foreligger der en undersøgelse af /l10’s variation med fugtighedsind- holdet. Denne variation er indteg­ net i kurve 1 på fig. 6. Kurve 2 vi­ ser Cammerers kurve for denne va­ riation i uorganiske byggemateria­ ler. Der er ret god overensstem­

Vandindhold i i /of % Fig. 6 . Kurve 1 viser for en let Leca­ beton tilvæksten i pct. til Atør ved sti­ gende fugtighedsindbold. Kurve 2 viser ]. S. Cammerer’s angivelser for uorga­ niske materialer.

3