Bellahøjhusbyggeri

Fig. 9. Højhuse i Rødovre (arkitekt Eske Kristensen). Udført som altanganghuse. Man må vente, at denne boligtype vil få udstrakt anvendelse ved højhuse, da den samtidig loser spørgsmålet om åbne sluser, således som brandvæsenet kraver det i København og mange andre kommuner. (Fra „Arkitekten“ U. 27(1953)

Ved en høj bebyggelse vil der næppe kunne skaffes plads i kælderen til både cyklerum, pulterrum, be­ skyttelsesrum o. s. v. og til viktualierum. På den anden side må man gå ud fra, at køleskabe efter­ hånden vil blive almindelige og derved indskrænke behovet for en kølig opbevaring a f madvarer i kælder, og at skabspladsen i køkkenet - navnlig opbevarings­ pladsen for levnedsmidler - vil kunne udvides i så høj grad, så viktualierum kun i de færreste tilfælde vil være nødvendige. 2.34. Centralvarmeanlæg , som tidligere var placeret i kælderen, bliver nu næsten altid (såsnart bebyggelsen haret nogenlunde stort omfang) placeret i en særlig bygning. 2.35. Cykler. I forbindelse med placering i kælder sør­ ges der ofte for bedre udendørs parkering. Man kan derfor sammenfattende sige, at i den 3-etagers bebyggelse er der fo r megen plads i kælderen , - og i den i o-etagers er der fo r lidt plads til udenomsrum i kælderen alene. I 3-etagers bebyggelser med 2 lejlig­ heder pr. repos er der så meget plads i kælderen, at man muligvis må overveje, hvorvidt det ikke vil være mere økonomisk at bygge 3-etagers huse helt eller del­ vis uden kælder, i 1 o-etagers bebyggelser vil det som regel ikke være muligt at få dækket pladsbehovet for de nødvendige sekundære rum i kælderen. Dette forhold må der tages hensyn til - også ved ud­ formningen a f de enkelte lejligheder. I afsnittet om økonomisk sammenligning er der redegjort for, hvordan ligeværd i denne henseende er tilstræbt ved denne undersøgelse. 2.4 Blæst på altaner - træk fr a vinduer De øvre etager i højhuse i Danmark vil utvivlsomt komme til at mærke generne ved den stærke blæst. Ophold på altaner i de øvre etager vil i mange til­ fælde være meget ubehageligt i blæst. Man må regne med i højere grad at skulle skaffe læ ved afskærmning på den ene eller anden måde. De gener, som beboerne i højhusenes øverste etager mener at have konstateret på grund a f særlige vind­ forhold, beror sandsynligvis for en stor del på det for­ hold, at huset ligger frit i forhold til omgivelserne. Lignende gener har været konstateret ved forskellige fritliggende beboelseshuse i nærheden a f kysten på Amager.

Fig. ro. Punkthus Kårrtorp ved Stockholm (arkitekt H. J . Klemming). 12 etager med 8 lejligheder pr. repose. Det fremgår tydeligt a f planen, at der altid vil være vanskeligheder med orientering i et punkthus med trappen inde i huset. Først når man kommer nedpå kun 3 lejligheder pr. repose, kan orienteringen løses nogenlunde tilfredsstillende. (Fra „Arkitekten“ U. 4I1951)

Fig. 11. 3 lejligheder pr. repose „Voldparken“ (arkitekterne Edvard Heiberg og Karl Lar­ sen). Ved højhuse må man vente, at denne eller lign. type vil komme i anvendelse for derved al opnå en større udnyttelse a f den dyre elevator D e n g en n em sn itlig e v in d h a stig h e d stig er gan sk e vist m ed h ø jd e n o v er jo rd e n s overflade, m e n stig n in g en er forholdsvis lille (for øverste etag e i e t 1 o-etagers hu s f. eks. 13 m p r. sekund i fo rh o ld til 10 m p r. se­ k u n d p å øverste eta g e i e t 5 -etag ers hus). P å g ru n d a f v in d en s tu rb u le n s v il sandsynligvis sæ r­ lige fo rho ld k u n n e m ed fø re, a t forskellen b liv er stø rre f. eks. hvis v in d e n p asserer over en bymæ ssig b e b y g ­ gelse m ed e t lav ere e ta g e a n ta l u m id d e lb a rt in d e n d e n stø d e r p å d e t høje hus. B ebo ern e, d e r er v a n t til a t bo i en by, h v o r hu sen e er n o g e n lu n d e ens h ø je og d a n n e r læ for h in a n d e n , vil - n å r d e k om m er op i e t fritlig g en d e hø jhu s som f. eks. B ellahøj, få in d try k a f stæ rk blæ st og træ k fra v in d u e r, d ersom disse e r k o n stru e re t p å sam m e m å d e som i sæ dvanlige b eboelsesejendomm e, m en d e tte fo r­ h o ld siger i v irk elig h ed en m ere om husenes b elig g en ­ h ed en d om deres højde. E rfa rin g e rn e viser også, a t alm in d elig e v in d u esk o n ­ stru k tio n e r - selv m ed fo rsatsram m e r og m e d tæ t­ 13