BeissenherzErindringer_1901

92 kunde man dog først indlede Forhandlinger med Fjen­ den og maaske derved opnaa at faa hele Krigsmateri­ ellet overført til Fyn. Je g vilde derfor ikke tro paa en saa pludselig Flugt fra Fæstningen. Da kom Afløsningen, et Kompagni af Regimen­ tets anden Bataillon, hvis Chef endnu intet vidste, og efter endt Afløsning førte jeg mit Kompagni til B a ­ rakkerne i en dyb Slugt ved Stranden. Je g modtog nu Ordre til snarest muligt at møde hos Regimentets Chef, der havde Kvarter i Fæstningen, og jeg maatte da af Sted i samme Paaklædning, i hvilken jeg havde været paa Vagt i 24 Timer. Je g mødte Regimentschefen paa Vejen og fik endog paa Afstand følgende Spørgsmaal: »De har vel hørt det?« hvortil jeg svarede: »Jeg har intet bestemt hørt, Hr. Oberst, men efter det jeg har set, har jeg dannet mig en Mening,« »og den er,« spørger Chefen; »at Fæstningen skal forlades, forholder det sig virkelig saaledes?« spørger jeg videre. »Ja, destoværre!« svarer han, »men foreløbig skal der blive en mindre Styrke paa 3 Kompagnier tilbage under min Kommando, og til at holde den befæstede Lejr besat bestemmer jeg Dem med Deres Kompagni.« Derefter fik jeg følgende Instruks: 1) Kompagniet bliver Lejrens eneste Besætning og skal besætte alle Skanser, selvfølgelig efter disses Størrelse; 2) det skal udstille det samme Antal Poster og i den samme Afstand som den større Styrke;