BeissenherzErindringer_1901

85 Fremrykning. Da der ingen Melding kom fra Krybily, sendte jeg straks en Ordonnans til Kaptajnen og tog hertil den samme Dragon, der Aftenen forud havde været med mig i Krybily, thi Vejene i Fredericia Omegn ere meget vildsomme, og Ordonnanserne skif­ tede uheldigvis hver 24 T imer, og trods Indstilling havde det ikke været muligt at opnaa en bedre Ord­ ning. Melding til Divisionen, Brigaden og Komman­ danten var ogsaa straks besørget, ligesom Ordrer udgaaede til de ikke angrebne Posteringer, i hvilken Anledning saa vel Adjutanten som de 4 Ordonnanser vare bortsendte. Jeg holdt alene i Gaarden for at ride ud, da 20. Regiments Chef, der havde Kvarter i en nærliggende Gaard, kom til og udtalte sig saaledes: »God Morgen, Højstærede, i Dag lader det til at blive Alvor; er De derfor saa god at sende de befalede Meldinger samt Ordrer til de forskellige Posteringer om at gaa til­ bage.« Da Regimentschefen ved denne Udtalelse viste, at han var fuldstændig uklar over Tjenesteforholdet imellem ham som Regimentschef paa Forpost og mig som Forpostkommandør, gjorde jeg ham opmærksom paa, at dette alt var besørget af mig, da jeg havde denne Forpligtelse ifølge min Stilling. Derefter hilste jeg og red til Kamppladsen, thi Regimentschefen var endnu til Fods. Oberstløjtnanten og jeg vare ikke fremmede for hinanden, da jeg i den ¡.slesvigske Krig havde staaet en Tid ved hans Kompagni, som omtalt f. Eks. i Sla­ get ved Isted. Vi vare de fuldstændigste Modsætnin­ ger som Soldater! Divisionsgeneralen, General Wilster, med Stab kom nu til Syne paa Landevejen ved Sønderbygaard,