BeissenherzErindringer_1901

84

døren; men da jeg havde en Formodning om et nær- forestaaende Angreb, idet de fjendtlige Rytterpatrouil- ler i de senere Dage vare bievne mere og mere nær- gaaende, beordrede jeg de to Kompagnichefer til at fremsende stærke Officerspatrouiller den følgende Dags Morgen Kl. 8 Fm. og gav dem tillige fornøden Instruks om Patrouillernes Gang. For yderligere at forvisse mig om, at Kaptajn D. var sig sit Ansvar bevidst, red jeg samme Aften Kl. 7, trods en stærk Regn, til Forpostliniens venstre Fløj, og i den Samtale, jeg havde med Kaptajnen, kom jeg til den Erkendelse, at han var velinstrueret, og selv erklærede han ikke at være i Tvivl om sit Forhold i noget som helst mødende Tilfælde. Det var mig ikke ubekendt, at man betragtede det Kompagni, der stod paa venstre Fløj, som stillet paa en »Uriaspost«! Men denne Anskuelse var fuld­ stændig uden Grund, naar Kompagniet førtes af en praktisk dygtig Chef, og kun tarvelige Førere kunde have dette Syn paa Stillingen ved Krybily, alene fordi dens Operationslinie til Fæstningen (Kompagniet havde Ordre at standse i Erritsø) var noget længere end de øvrige Posteringers. Men da Kaptajn D. i »Tidsskrift for Krigsvæsen« 1865 har udtalt sig om oven berørte Forhold, vil jeg senere komme tilbage til disse. At jeg som daværende Forpostkommandør ikke blev tilkaldt som Vidne, da Kaptajn D. forlangte sit Forhold undersøgt, vakte min Forundring. Det var, som frygtede man for at faa mine Udtalelser! Den 8. Marts Kl. 7V2 Fm. indløb der Melding fra Kompagniet ved Havreballepasset om Fjendens