BeissenherzErindringer_1901

79 om deres Forhold, dels under den staaende Kamp og dels under Tilbagemarchen. Mine Udtalelser maatte være mest rosende, men for den kortvarige Uorden, som opstod paa Grund af de uventede Salver i Mør­ ket, gav jeg en alvorlig Advarsel og Belæring til frem­ tidig Efterlevelse. Dagen sluttede med et 9 Gange Hurra for Kom­ pagniets Chef. Den 4. Februar stod Armeen i Alarmstilling, og ved den Lejlighed saa jeg 3 Officerer holde til Hest i nogen Afstand fra Fronten af 21. Regiment. Je g nærmede mig disse, og det viste sig at være min Bataillonschef, Kaptajn H., Kaptajn T. af Generalsta­ ben og 1 Adjutant. De to første talte om Kampen den 3. Februar, og jeg hørte da min Bataillonschef udtale følgende Ord: »2. Kompagni, under PremierløjtnantL., var saa flinkt under Kampen, at jeg for Regiments­ chefen vil fremhæve det.« Je g blev forundret ved at høre disse Ord, thi herom maatte jeg da vide bedre Besked end Bataillonschefen, der ikke kom til Jagel under Kampen. Da Chefen red tilbage til sin Afdeling, interpel­ lerede jeg ham og gjorde Krav paa en nærmere Un­ dersøgelse for 1. Kompagnis Vedkommende, thi vel betvivlede jeg ikke, at 2. Kompagnis Forhold havde været godt, men jeg havde ikke den samme Anskuelse om dets Føring efter Taktikens Bydende under Kamp. Paa et eller andet Punkt maatte der finde en Misfor- staaelse Sted, og det var denne, som jeg fordrede oplyst. Kaptajn H. svarede hertil: »Der kan jo umuligt finde nogen Misforstaaelse