BeissenherzErindringer_1901

78 den modtog et Par Salver fra Nord, sikkerligen fra de Syd for Kroen staaende Tyrolerjægere, hvis flag­ rende Fjederbuske jeg kunde se. Denne uventede skarpe Hilsen fremkaldte en momentan Uorden, og der var et Øjeblik, i hvilket jeg ikke havde Kompag­ niet i min Haand; men Befalingsmænd og menige modtoge, under stadig Skydning fra Fjendens Side, Kompagnichefens alvorsfulde Tilrettevisning i skarpe Ord, og da jeg, trods Mørket, kunde skimte et Gærde, der var beliggende paa min Tilbagetogslinie, komman­ derede jeg med høj Stemme: »Sluttet Linie bag Gærdet!« og snart efter stod Kompagniet atter kampberedt. Havde der været et Kompagni endnu til Stede paa den Kampplads, hvor i. Kompagni nu stod, da kunde vi have taget os for at bearbejde Østrigerne i og ved Klosterkro. Men jeg var alene, tiltraadte derfor Tilbagemarchen og ankom til Barakkelejren Kl. ca. 8 Eftrm. Efter Opmarchen i Kolonne forlangte jeg Delings­ førernes Meldinger om Tabet under Kampen, og dette viste sig at være: i Officer, Premierløjtnant Greve Rantzau, i Underofficer, der blev Invalid, og nogle og tyve menige (26— 27), af hvilke 18, ifølge Opgivelser i Generalstabens B u ­ reau, bevislig vare bievne saarede, medens Resten vel maa angives'som savnede; iblandt de sidste fandtes vistnok flere Desertører, der under Beskyttelse af Mørket have meldt sig til Østrigerne og ere bievne hjemsendte som Slesvigere. Je g udtalte mig derefter over for mine undergivne