BeissenherzErindringer_1901

74 om ved sin Kompagnichefs Fødder, L. tog sin Ko ­ karde af og fæstede den paa den Dødes Bryst.« Da jeg forlod Sektionen paa den lille Bakke og kom op paa Gærdet, bag hvilket Skytterne havde Stil­ ling, saa jeg i vestlig Retning og opdagede derved et Kompagni paa den anden Side af Chausseen, i For­ længelsen af min højre Pløj. Det var selvfølgelig af Vigtighed for mig at faa Kendskab til denne Styrke, og da jeg var oven paa Gærdet, blev jeg der og gik paa dette hen til Chausseens Nærhed, hvorfra jeg kendte Kompagnichefen og hilste paa ham med de Ord: »God Dag L., hvorledes har De det?« »Fortræffeligt,« svaredes der tilbage. Derefter sagde jeg: »Naar vi skulle gaa tilbage, lad os saa gaa vekselvis,« hvortil Kompagnichefen s v a red e: »Ja vel!« Je g drog deraf den Slutning, at han var klar over, at han ikke skulde gaa, førend jeg tilkendegav ham dette, og at han da overlod til mig at bestemme, hvilket af de to Kompagnier, der skulde gaa først. Je g tændte mig en Cigar bag en Hornblæsers ud­ bredte Kappe og beordrede dernæst ham og den anden Hornblæser til, i siddende Stilling bag Gærdet at blæse en Marchmelodi, og lidt efter lød Melodien til »Ved Vintertid, naar Skoven staar, o. s. v.« Kort efter min oven anførte Ordveksling med Nabokompagnichefen saa jeg tilfældigt i den Retning, hvor han stod; men han var forsvunden med sit Kompagni! Min taktiske Stilling var i Forvejen ikke god, thi en overlegen Styrke af Østrigere stod i Jagel, Kom