BeissenherzErindringer_1901

72

sattes derpaa, i Halvdelings-Marchkolonne paa Rends­ borg Chaussé, og Jagel passeredes i Hurtigmarch af­ vekslende med Løb. Beboerne, særligt Kvinder og Børn, mange med Sengedyner over Hovederne, havde travlt med at komme ned i de underjordiske Huler, som de havde gravet Dagen forinden. Østrigernes Kugler hilste os fra Landsbyens Østside, og jeg saar hvorledes Fjenden bredte sig mere og mere mod Nord. Adjutanten kom nu i Galop og udraabte, næppe parerende, fra Chefen følgende Ordre: »Kaptajnen kan gøre, hvad De vil, gaa tilbage til Hovedposten eller blive herude!« Je g svarede ligesaa kort: »Meld til Chefen, at jeg bliver herude!« Derefter fortsatte han sit Ridt, og jeg saa ham ikke mere. Han var Cand. jur., aftjente sin Værnepligt og var en Søn a f Overretsprokurator Balthasar Christensen. Adjutanten var meget afholdt i Bataillonen og gjorde Indtryk a f at være en intelligent og lovende ung Mand; han faldt ved Fredericia den 22. Marts. I passende Geværskuds Afstand fra Jagel stødte jeg paa den første dækkende Terraingenstand, et lavt Gærde. Jeg lod derfor Téten svinge til højre, nu med Front mod Øst, og førte Kompagniet saa langt i denne Retning langs Gærdet, at jeg kunde se hele Østsiden af Landsbyen. Derefter kommanderede jeg:

»Bagom-Opmarch tilhøjre i 3 Skyttedelinger! »Hver Deling en Salve, derefter Hurtigild! »Bageste Deling Reserve!«

Da forstode mine undergivne deres Kompagni­ chef; thi at han skulde løbe tilbage med sit Kompagni uden at gribe ind i Kampen, det vilde de dog ikke tro! Dette hørte jeg fortælle senere.