BeissenherzErindringer_1901

69

Der var ikke Tale om, at de vilde modtage noget som helst Vederlag for vort Ophold, ej heller af mig, hvorfor dette lagdes til Pigernes Drikkepenge, og disse vare meget tilfredse over denne Gave. Den følgende Morgen var det Frostvejr, og Kom­ pagniet havde 33A å 4 Mils March til Regimentets Samlingsplads. Marchen var bleven besværlig ved den ikke stærke Frost, men jeg naaede Regimentet til be­ falet Tid uden at have efterladt en eneste Mand. Efter at have meldt mig til Regimentschefen og Brigadegeneralen maatte jeg besvare en Del Spørgs- maal angaaende mit Ophold i Segeberg og den lange March; jeg erindrer tydeligt, at jeg bemærkede over for disse mine to foresatte, at ubehageligere Hverv kunde jeg aldrig tænke mig at faa, thi det var jo endnu ikke Krig, mendetvar sandelig heller ikke Fred, da Holstenernes Stemning og hele uopdragne Optræden, paa faa Undtagelser nær, var saa fjendtlig som vel muligt, dog mest fremtrædende, saa snart de tyske Tropper vare i Nærheden. Je g kunde stemple denne Optræden med eet Ord, men jeg vil skaane dem for muligen at se dette Ord paa Papiret! Regimentet passerede Ejderen Øst for Rendsborg og blev indkvarteret i Slesvigs sydligste Del, Friederichs- berg, hvor min unge Hustru besøgte mig et Par Dage. Jeg fulgte hende tilbage til Flensborg, hvorfra hun den 31. Januar 1864 afsejlede med et engelsk Damp­ skib til Kjøbenhavn, medens jeg straks tog tilbage til mit Kvarter. Da jeg gik fra Stationen til dette, mødte jeg to preussiske Officerer, der vare paa Vej til denne; man fortalte, at det var den tyske Overgenerals Ud