BeissenherzErindringer_1901

68

wir ganz friedlich neben einander, morgen vielleicht schlagen wir uns!« »Gern moglich!« svarede jeg kun, og hilsende med et Smil travede han videre med sin Eskadron. Det var imidlertid blevet meget mørkt, og Lande­ vejen førte over en større Gaardsplads, i hvis Hoved­ bygning, der vel laa c. 1 50 Alen fra mig, jeg saa Lys, hvorfor jeg formodede at have naaet den første Gaard, thi Mørket forhindrede Afbenyttelsen af Kort. Je g lod en Hornblæser blæse et Signal, og kort efter saa jeg en Mandsperson træde ud af Hovedbygningen. Je g gik ham imøde, spurgte om Gaardens Navn, og min Formodning viste sig at være rigtig; det var E j­ eren jeg talte med, en født Mecklenborger, der imid­ lertid gjorde et saa simpelt og ubehageligt Indtryk paa mig, at jeg forandrede min Bestemmelse, selv at bo der, og derfor gav ham mine 2 Officerer og 1U Kom­ pagni som Gæster for Natten. Je g marcherede straks videre og naaede den næste Herregaard efter c. 1 Times March. Ejeren, en Helstats-Holstener, og hans dansk fødte Hustru mod­ toge os med den største Gæstfrihed, og vi mærkede, at vi vare komne i et fortrinligt Kvarter; men desto- værre var vort Ophold kun kort i denne elskværdige Familie, thi alt den følgende Morgen Kl. 5 skulde Marchen fortsættes, for at jeg kunde melde mig paa Altona-Kieler Chausseen i rette Tid til Regimentsche­ fen. Uheldigvis har jeg glemt Herregaardens og E je­ rens Navn, men jeg skal dog udtale, at sjeldent har jeg mødt større Hjærtelighed og større Gæstfrihed som hos denne Helstats-Holstener og hans elskværdige Hustru.