BeissenherzErindringer_1901

67

»Die Dänen kommen wieder, die Dänen kommen wieder!« og derefter kunde jeg fortsætte Marchen ufor­ styrret af Pøbelen. 1 den sidste Gade, som Kompagniet passerede, stod en Segeberger Borger paa en høj Stige, der var sat op ad Muren, i travl Virksomhed med at pynte sit Hus. Da Kompagniet marcherede forbi Dekoratø­ ren, kom en af dets Underofficerer i Berøring med Stigens nederste Del, og jeg saa den intet ondt ven­ tende Slesvig-Holstener falde ned med sin Stige og sine Flag i Favnen. Je g saa det og — saa det ikke, thi Sergent S., der var en af mine bedste Underoffi­ cerer, gjorde det med Villie! Udenfor Segeberg gjorde jeg et kort Holdt, skrev Kvitteringen til den ængstelige Postmester og afsendte skriftlig Melding til Regimentet med en Rytterordon­ nans. Je g havde nu to Marchdage å c. 4V2 Mil, og da Bagagen m. v. var afgaaet med Regimentet, var jeg mere mobil. Kompagniet var gjort bekendt med mine Marchfordringer, at eventuelle syge ikke vilde blive kørte, da Vogn vanskeligt kunde erholdes, og at Indkvarteringen for Natten var indskrænket til to større Herregaarde. Da Marchen havde varet c. 2 Timer, modtog jeg Melding om, at en hanoveransk Eskadron, der skulde i Kantonnement i den nærmest foranlig­ gende Omegn, anmodede om Tilladelse til at ride forbi Kompagniet. Je g var i Teten og gik derfor ud til Siden, hvorefter en lang Officer kom travende hen til mig for at forny sin Anmodning, hvilken selvfølge­ lig blev given Officeren, der viste sig at være Eskadro­ nens Chef. Vi havde en kort Samtale, og jeg erin­ drer følgende Udtalelse af ham: »Jetzt marschieren 5 *