BeissenherzErindringer_1901

62

sigtighedsregler, at jeg ærgrede mig over alle disse snærende Baand og derfor i ærbødige Ord spurgte Generalen om Grunden til, at netop jeg med mit Kompagni var bleven valgt til dette næppe misundel­ sesværdige Hverv. Som Svar paa mit. Spørgsmaal ud­ talte Generalen de Ord: »Fordi jeg har Tillid til Deres Konduite!« Je g bad derefter Generalen om fremdeles at be­ vare denne Tillid, men saa forøvrigt overlade til mig at handle, eftersom Forholdene fordrede det; thi det var jo muligt, at disse vilde stille sig helt anderledes end forudset af Brigadens Chef, og det viste sig ogsaa senere, at jeg fik Ret! Je g udtalte nemlig det Ønske at maatte forblive staaende i Segeberg, indtil Eksekutionstropperne havde besat Byen, hvilket under ingen Omstændigheder blev mig tilladt; jeg skulde være uden for Byen med Kom­ pagni og Eskadron mindst Va Time forinden de tyske Tropper rykkede ind i denne. Med Beboerne i Segeberg foregik der en fuld­ stændig Forvandling fra det Øjeblik, da der kun var en mindre dansk Styrke til Stede; thi indtil da havde de været i højeste Grad høflige og søgt at undgaa enhver Handling, ved hvilken der kunde fremkaldes Sammenstød med de danske Tropper. Men fra det Øjeblik, Styrken var bleven formindsket, gav Hadet til os Danske sig ret til kende paa forskellige Maader. Man undgik dog Voldshandlinger, i det mindste fore­ løbig. Politimesteren, som jeg af en eller anden Grund maatte konferere med, optraadte over for mig paa en saa uforskammet Maade, at jeg kun ved at

Made with