BeissenherzErindringer_1901

56

og saaledes i Stand til at udfylde hans Plads. Je g gik derfor med Glæde til min midlertidige Beskæftigelse som Kompagnichef, men jeg fik snart efter at føle, at jeg havde overvurderet min Viden i ovennævnte Ret­ ninger. En Dag afholdt Bataillonen Øvelser i spredt Orden, paa Eksercerpladsen, og Udviklingen var følgende: To Kompagnier i første Linie, i hvilken jeg stod paa højre Fløj med 2det Kompagni, og to Kompagnier i anden Linie som en samlet Reserve. Signalet »Frontforandring, tilbage, tilhøjre« blæses,, og jeg begynder altsaa den sukcessive Tilbagegang. Adjutanten kommer i Galop og beordrer mig til atter at indtage den forladte Stilling, som var bag et meget svært og højt Gærde, og lidt efter holder Ma­ joren paa dettes udvendige Side, givende mig Ordre til at møde straks hos Bataillonschefen. Majoren for­ talte mig senere, at han vilde have givet mig det Raad ikke at svare Chefen, thi denne var meget vred, men jeg fik ikke den paatænkte Advarsel. Efter at have meldt mig til Bataillonschefen fik jeg det Spørgsmaal: »Hvad er der blæst?« og jeg svarede: »Frontforandring, tilbage, tilhøjre.« »Hvad skal der saa gøres ?« spørger Chefen videre,, og Svaret blev: »Efter Reglementet Svingning tilbage, tilhøjre,, og 2. Kompagni skal paabegynde Bevægelsen.« Det var vel det ulykkelige Ord »efter Reglemen­ tet«, der foranledigede, at Oberstløjtnanten blev endnu heftigere, end han alt var, thi han raabte nu til mig: »Hr. Kaptajn, vil De erindre, at De er her for at