BeissenherzErindringer_1901

49 gjorde mig dog opmærksom paa, at Kasernen i Kron­ prinsessegade var Lazareth; jeg vandrede da der­ hen og var saa heldig at faa et lille Værelse i 3die Etage med kun Plads til een Seng, saa nu havde jeg dog Kvarter! I dette Værelse tilbragte jeg et Tidsrum af 6 Maaneder, thi først den anden Marts 1851 blev jeg udskreven. Det engelske Dampskib ankom til København netop paa en Søndag, da man afholdt Høstfest i Kongens Have til Fordel for de saarede og Invaliderne. Det var nødvendigt, at mine fire Saar bleve opfriskede og forbundne, men den »vagthavende Læge« paa Laza­ rettet var ikke til at finde paa dette! Endelig fandt man ham i Kongens Have, og at han maatte forlade denne for at gaa til sin Gerning, har formentlig for­ nærmet den unge Mand, thi han »hævnede sig« paa mig ved at touchere alle 4 Saar saa stærkt, at jeg ikke alene kom i voldsom Transpiration, men endog fik betydelige Smerter af hans Helvedessten. En ældre Læge udtalte sig Dagen efter derhen, at den stærke Touchering havde været overflødig og den mig overgaaede Behandling uforsvarlig. Efter faa Ugers Forløb fik jeg ogsaa her Tilladelse til at være oppe og spadsere over i Kongens Have, thi Saarene paa højre Laar og i Underlivet hindrede mig ikke i at gaa, og jeg bar Armen i et Bind. Je g besøgte da en Søndag Familien Sommerfeldt i Ny­ boder, hvilken jeg alt havde kendt fra mine Kadetaar. Ved Bordet følte jeg stærke Smerter i Armen, og snart efter maatte jeg gaa tilbage til Lazarettet. Der var gaaet Betændelse i Armen, og dens Om- 4

Made with