BeissenherzErindringer_1901

48 Efter cirka 3 Ugers Forløb befandt jeg mig saa vel, at det ikke alene blev mig tilladt at være oppe, men jeg maatte endogsaa gaa lidt ud, hvis jeg følte Lyst dertil. En Eftermiddag gik jeg derfor hen til det nærliggende bekendte »Hotel Esselbach« og kom netop paa den Tid, da en stor Del af Officererne spiste dersteds. Ved min Indtræden i Spisesalen hørte jeg forskellige Udraab, og en særlig lystig yngre Kammerat raabte mig endog imøde: »Hvad, er du ikke død endnu?« Je g svarede ham i samme Aand: »Nej, jeg vil først have lidt at spise!« hvor­ efter jeg satte mig ned paa en ledig Plads og tog Del i Kammeraternes Maaltid. Den 31te August evakueredes jeg til København paa en engelsk Damper tilligemed en Del andre saarede. Det er mig ikke bekendt, om Damperens Ankomst den 2den September var meddelt Myndighederne forinden; men sikkert er det, at der ikke var truffet nogensom­ helst Foranstaltning til de saaredes Modtagelse. At Damperens Ankomst dog ikke var ubekendt for Alle, viste sig derved, at Slægtninge af mig vare til Stede paa Toldboden, uden at de fra mig havde faaet nogen som helst Meddelelse. Je g var i fuldstændig Uvi­ denhed om, til hvilket Lazaret jeg skulde gaa hen, og jeg trængte netop til Behandling af en kyndig Læge, da jeg ikke var bleven forbunden i to Dage, og Armsaarene smertede meget. Med min skikkelige og mig hengivne Oppasser, Militærarbejder Strøby fra Kjøgeegnen, maatte jeg til Fods begive mig paa Rekognoscering efter Kvarter, og jeg søgte selvfølgelig først hen til Garnisonssyge­ huset i Rigensgade; men her blev jeg afvist! Man