BeissenherzErindringer_1901

47

modtog jeg dette »Dokument«, der kort angav: »Til Prindsens Palæ.« Paa Hovedtrappen stode flere Læger med Syge­ passere og Ambulancebaarer for straks at bære de saarede op paaStuerne. Værelset, i hvilket jeg blev baaren ind, var rummeligt, højt og luftigt; der stod kun to Senge, og den ene var alt belagt af Adjutanten ved Jægerkorpset, Premierløjtnant O. Schöning, der dog kun var let saaret i den ene Arm og blev eva­ kueret nogle Dage efter til Helsingør eller Kjøbenhavn. Efter at jeg var kommen til Sengs, traadte en noget ældre Læge hen til mig, og vi genkendte nu hinanden, thi det var Overlægen ved Lazarettet, Dr. med. Dorn, den samme, som havde behandlet mig i 1848, da jeg indlagdes som haardt saaret paa Lazarettet »Domziegelhof« i Altstadt. Je g blev selv­ følgelig meget glad ved nu atter at komme under hans kyndige Behandling, thi Dr. Dorn var en aner­ kendt Kirurg. Han var tjenestegørende i den slesvig- holstenske Hær, men nu holdt tilbage og Fange. Et Par Dage laa jeg med Ispose paa Armsaaret, og den tredje Dag kom Dr. Dorn med sin Lægestab for nøjere at undersøge Saaret og foretage en Udrens­ ning, thi, som før omtalt, var Kuglen funden i Vaaben- frakken og havde vist sig saa deformeret, at Stykker af Blyet maatte sidde i Saaret. Sondens Spids frem­ kaldte saa nervøse Trækninger i Armen, at det var mig umuligt at holde denne fuldstændig i Ro, trods Lægens Anmodning herom, og jeg blev derfor kloro­ formeret. Da jeg atter kom til mig selv, viste Doktor Dorn mig Undersøgelsens Udbytte, nemlig en Del Bly- og Benstumper.

Made with