BeissenherzErindringer_1901

45 og stød til mig ved Gærdet i Syd.« Gærdet laa ca. 200 Alen fra Stedet, hvor jeg stod, og jeg pegede der­ hen. Delingerne sattes i Løb langs Floden i vestlig Retning, den nærmeste Bro passeredes, og selv gik jeg med Tapskytten til det betegnede Sted, hvor vi »toge Stilling«. Efter tyske Beretninger stod 2. slesvig- holstenske Jægerkorps overfor os, og min nærmeste Modstander var nok en Kaptajn Hennings, en tidligere dansk Officer, der var født i Holsten og i 1848 havde Garnison ved 5. Jægerkorps i Kiel. Hennings og jeg havde i flere Aar været Kadetter sammen og stode dengang i et venskabeligt Forhold til hinanden. Je g var 2 Aar ældre Officer end han og garnisonerede i Helsingør, hvor han af og til var min Gæst i flere Dage, naar han besøgte Broderen, der var Skovrider og havde Bolig paa Marianelund i Nordsjælland. Nu stode vi overfor hinanden som Fjender! Efter at jeg havde opholdt mig en kort Tid ved Gærdet for at afvente Halvkompagniets Opmarch, kom dette i Løb, de fjendtlige Jægere gik derfor tilbage og be­ satte et Hus, der var beliggende paa et Højdedrag, hvorfra de fortsatte Kampen. Je g greb Tapskyttens Gevær og skød Huset i Brand; men endnu, medens jeg stod med Geværet i Færdigstillingen, fik jeg fra Vest en Kugle i den højre Underarm, og Blodet løb stærkt. Je g tabte Geværet, tog om den højre Haand med den venstre og sank i Knæ, men forøvrigt var jeg ved fuld Bevidsthed. Kuglen havde gennemboret Radius og maa have været mat, thi senere fandt min Oppasser den i det venstre Frakkeskød, og den er endnu i min Besiddelse. Blodtabet var stort, thi Pulsaaren og Blodaaren vare overskudte. Kompagnichefen var imid