BeissenherzErindringer_1901

44 imorgen skal jeg være Adjutant ved Korpset, lad os derfor more os lidt forinden, medens vi ere sammen.« Straks derefter satte jeg min Styrke i March ad Vejen, der gaar i sydvestlig Retning ned mod Defiléet, pillede mine Tapskytter, mindst 8 af de bedste Jægere, 4 pr. Deling saavidt jeg erindrer, ud af første Halv­ kompagni, thi disse havde Kompagnichefen berøvet mig, da jeg blev detacheret til Afsøgning af Ahlefeldt Skov. Den første Modstand, jeg mødte, var fra et Forhug, med hvilket Oprørerne havde spærret Vejen ; vi stormede fremad, en Underjæger, Vinderødskov, fra Egnen ved Frederiksværk, faldt, og jeg tog hans Danne­ brogskors til mig, forinden jeg trængte videre frem. Ankommen i Højde med den vestlige Del af Bistensø svingede jeg venstre, passerede Engene og naaede Sorgfloden, der her var saa bred, at Mandskabet umu­ ligt kunde springe over. For at prøve Vanddyb­ den sprang jeg selv i Floden, men den var saa dyb, at jeg kun naaede den modsatte Side ved Svøm­ ning. Gennemvaad og straks efter lettere saaret i Underlivet og det højre Laar stod jeg nu med een Mand, Tapskytte Christensen, der uden mit V i­ dende havde kastet sit Gevær over Floden, adskilt fra mit Mandskab ved denne Terrainhindring. Vi vare beskudte fra Syd og Vest, og jeg saa snart, at jeg ikke kunde fuldføre min oprindelige Plan. Men gaa til­ bage vilde jeg imidlertid ikke, og faa Jægerne over paa det Sted af Floden, som jeg havde tænkt mig, kunde jeg heller ikke; derfor gav jeg følgende Ordre til mine to flinke Sergenter, Berg og Schønberg, den sidste en Holstener: »Før Delingerne i Løb over det nærmeste Defilé