BeissenherzErindringer_1901

43 Ved Landsbyen Ahlefeldt beordrede min Kom­ pagnichef mig til at afsøge Skoven med andet Halvkom­ pagni og, efter endt Hverv, med Front mod Sydvest atter slutte mig til første Halvkompagni. Skoven var ubesat, og da jeg derefter marcherede i Retning af den stærke Skydning, stødte jeg snart paa første Halv­ kompagni, der var paa venstre Fløj af Brigadens Ild­ linie. Skytterne havde Stilling paa en Vej, indhegnet med Stengærder og beplantet med større Træer, hvis afskudte Grene hist og her faldt ned paa min Felthue. Jægerkorpsets Fremrykning skete mod de to øst­ ligste Defiléer over Sorgfloden, og disse vare besatte af slesvig-holstenske Jægere, som paa det Tidspunkt, da jeg søgte min Kompagnichef, delvis endnu kæmpede Nord fo r Defiléerne. Medens jeg stod paa Landevejen og saa paa Kampen, opstod den Tanke hos mig at trænge frem ad Vejen med mit Halvkompagni, gaa over Sorgfloden imellem Bistensø og det østlige Defilé, besætte dette fra Syd, altsaa staa med Front mod Nord, og i denne Stilling tage imod de retirerende fjendtlige Jæ ge re ,- naar de bleve trængte af vore Tropper. At jeg der­ ved kunde komme midt imellem de slesvig-holstenske Jægere, der baade kunde være Syd og Nord for De­ filéerne, derpaa tænkte jeg aldeles ikke i min ung­ dommelige Iver efter at muntre Oprørerne. For at faa Bemyndigelse til denne Udflugt søgte jeg atter Kaptajnen, men forgæves. Je g besluttede derfor at handle paa egen Haand; at der var højere Ordre til ikke at trænge frem over Defiléerne, var mig fuldstændig ubekendt. Je g gik derfor tilbage til mit Halvkompagni og udtalte de Ord til dette: »Fra