BeissenherzErindringer_1901

38

24. April 1848 om Eft., endte hun sin Tvivl med at sige: »Naa, Gud ske Lov at De lever!« Je g fortalte hende, at jeg ganske rigtigt var bleven haardt saaret og havde ligget i Oversø Kro om Natten, men den næste Dag var bleven ført til Slesvig, hvor jeg laa paa Lazaret i henved 5 Maaneder; nu befandt jeg mig, Gud være lovet, fuldstændig vel. Oversergenten, der stod ved min Deling, skulde fra Kl. ¡2 Midnat overtage Tjenesten, thi jeg trængte til Hvile og var vidende om, at Hæren den 24. Ju li om Morgenen vilde fortsætte sin Fremrykning, hvorfor det maaske alt samme Dag vilde komme til Kamp. Je g stod netop i Begreb med at gaa til Sengs i Halmen, da en Husarordonnans meldte sig med en skriftlig Ordre, efter hvilken jeg straks skulde bryde op med min Deling, afsøge den foranliggende Frørup Skov og og efter endt Afsøgning afvente Hærens Fremrykning i Skovens sydlige Udkant for derefter at slutte mig til min Afdeling. A f Hvile eller Søvn blev der altsaa ikke noget den Nat; men al Træthed forsvandt ogsaa som Følge af det mig overdragne særlige Hverv. Da Broen over Floden var afbrudt, maatte Mand­ skabet enkeltvis passere over den paa et Par efterladte Strækbjælker, og dette tog en halv Times Tid. Je g rykkede frem i Skoven ad Vejen mod Syd og ud­ sendte kun faa Sikringsdele; i Skoven var intet fjendt­ ligt, hvad jeg ej heller havde ventet. Først fra Skovens sydlige Del opdagede jeg slesvigholstensk Rytteri ved den højtliggende Landsby Smedeby. Tiden , inden Hæren rykkede frem, benyttede jeg til at tale med mine Jægere , imellem hvilke fandtes Kompagniets »uroligste Hoveder«, thi Kompagnichefen sendte altid