BeissenherzErindringer_1901

37 vilde han ikke indrømme at have givet med de af mig citerede Ord. Først da jeg udtalte at kunne stille de 2 Sekondløjtnanter som Vidner, gav han efter, tilbød mig en Cigar til i og sin Ridehest til Laans naarsomhelst. Je g takkede for begge Dele, men be­ nyttede ingen af dem. Den ijde Ju li 1850 var Vaabenstilstanden udløben, og den 15. s. M. rykkede 1. Division ind i Sønder­ jylland. Den 23. stod 2. Jægerkorps paa Forpost ved Oversø og jeg med min Deling paa Feltvagt ved Aa- gaarde, mærkeligt nok paa samme Sted, som jeg havde besat den 24. April 1848, da Korpset dannede Arrière- garde for den hvilende Hær i Flensborg og Omegn. Efterat Forposterne vare udstillede, og jeg -havde forvisset mig om deres forsvarlige Instruktion, gik jeg ind til Gaardens Ejer for at faa Frokost. Da denne blev sat ind, genkendte jeg min Værtinde fra 1848, men hun ikke mig, og jeg henvendte derfor følgende Spørgsmaal til hende: »Erindrer De en ung Jæger­ officer, der den 24. April 1848 kom paa Feltvagt ved denne Gaard om Eftermiddagen Kl. 2, og som faa Timer efter igen maatte bort, da den tyske Avant­ garde rykkede frem?« Hertil svarede Konen, seende bestemt paa mig: »Jo, ham kan jeg saa godt huske, men han faldt jo oppe i Mosen og skal ligge begravet paa vor Kirke- gaard.« »Nej han gør ikke,« svarede jeg, »for han sidder nu her igen og drikker sin Kaffe ligesom i 48.« Efter at jeg gentagne Gange havde forsikret, at jeg var den samme Officer, der havde siddet her den