BeissenherzErindringer_1901

36 »Er det sandt, at De svarede Premierløjtnanten: »Aa, det haster vel ikke,« da han forlod Skænkestuen, spurgte Kaptajnen videre. »Ja vel, Hr. Kaptajn.« »Er De saa saa god at lade være at svare saaledes en anden Gang,« og dermed var Jæger N. N. straffet af Kompagnichefen! Hvor harmedes jeg ikke ved at staa i Geleddet og høre disse Kaptajnens uforsvarlige Spørgsmaal om Sand­ heden af den ved mig fremkomne tjenstlige Melding; men jeg maatte jo foreløbig bevare Roen og Taal- modigheden. Efter at være kommen tilbage til Kvarteret gik jeg straks ind til Kompagnichefen og udtalte min Fo r­ undring over den skete Eksamination foran Fronten af Kompagniet og Straffens intetsigende Betydenhed. Kaptajnen blev rasende over mine Udtalelser og for op og ned af Gulvet med Slobrokken flagrende efter sig. Da Vinduet ud til Præstens Have stod aabent, og Familien spadserede i denne, sagde jeg med største Ro: »Tillader Hr. Kaptajnen, at jeg lukker Vinduet, for at Præstens Familie ikke skal høre, i hvilken Sindsstemning De er for Øjeblikket?« Min Ro og dette Spørgsmaal imponerede maaske Kompagni­ chefen, thi han stillede sig op foran mig og sagde i en rolig Tone: »Lad os tage Plads og tale om Sagen.« Je g udtalte min Beredvillighed hertil, men anmodede tillige Kaptajnen om Tilladelse til ogsaa at tale og sige min Mening, uden at han straks blev vred, hvil­ ket indrømmedes mig. Begge Parter refererede Sagen fra dens Begyndelse, men den af Kompagnichefen til mig givne Ordre den Dag, han red til Odense,