BeissenherzErindringer_1901

35 men han fastholdt sin Mening om, at de desuagtet gjorde det. Efter at have iført mig Tjenestedragt, gik jeg ned til Kroen og visiterede; der sad baade Jægere og Underjægere, men de to eftersøgte vare der ikke. Je g forlod derefter Skænkestuen, og, idet jeg gik ud af Døren, tilholdt jeg Mandskabet snart at gaa til Kvartererne, da Kl. var over 9. En Jæger svarede eller bemærkede hertil: »Aah, det haster vel ikke.« Udtalelsen var næppe beregnet paa, at jeg skulde høre den, og jeg lagde derfor blot Mærke til Jægeren. Kommen tilbage til Kvarteret gik jeg straks ind til Kompagnichefen, meldte at jeg havde visiteret i Kroen, og at de to Underjægere, ikke vare dersteds; derhos forlangte jeg Jæger N. N. straffet for respekt­ stridigt Svar, da jeg forlod Kroen. Kaptajnen nægtede at straffe Jægeren, der var en af Kompagniets flinkeste Underbefalingsmænd, (Jæ­ gerne laa den Gang to Aar til Tjeneste). ' Efter at have bemærket, at hvis Kaptajnen ikke straffede Jægeren, førte jeg Sagen videre, gik jeg ud af Stuen. Næste Morgen stillede Kompagniet udenfor Præste- gaarden for at rykke til Korpseksercits paa Gylden­ stens Marker. Vi stode i Divisionskolonne (2 Pelotons, nu Delinger) langs Kirkemuren, jeg med anden Divi­ sion bagest. Jæger N. N. blev kaldt frem foran Fronten og fik følgende Spørgsmaal af Kaptajnen: »Er det sandt, at De var paa Kroen iaftes Kl. 9, da Premierløjtnanten visiterede?« »Ja vel, Hr. Kaptajn« svarede Jægeren. 3 *