BeissenherzErindringer_1901

33 eller selv afholdt Øvelser i Vaabenbrug i næsten tre Aar. Je g kommanderede derfor fuldt ud i Overens­ stemmelse med Reglementet; men Mandskabet havde derimod i det lange Tidsrum, det ikke var blevet øvet i Brugen af Bajonetten, glemt omtrent alt. Præsentationen endte med, at Brigadechefen befalede mig at holde op, og han kom derefter i en højrøstet og alvorlig Ordstrid med Kompagnichefen i Kompagniets Nærhed. Saa begyndte vi paa Geværgreb og March under Kaptajnens Kommando. Kompagniet var i sluttet K o ­ lonne, og der foretoges forskellige Bevægelser med denne; atter kom der Uenighed mellem mine to foresatte, der standsede, og da Kompagniet vedblev at marchere, kom det derved saa langt fra disse, at jeg maatte tage Kommandoen og føre det indenfor de stadig stridende Herrers Omraade. Øvelsen holdt op, Brigadechefen fik den ham til­ kommende Honnør og var saa hensynsfuld ikke at ud­ tale sig overfor Kompagniet, hvilket han formentlig har gjort til Kaptajn S., der i fuldeste Maal fortjente Dadel for det slet uddannede Kompagni. Naar jeg ikke bagefter henvendte mig til Kom­ pagnichefen med Besværing over hans uberettigede Udtalelse til Brigadechefen ved at opgive mig som den, der havde øvet Mandskabet i Bajonetfægtning, da skete det alene af den Grund, at Kaptajn S. var en saa heftig Foresat, at han, naar Vreden fik Magt over ham, ikke var i Stand til at lægge Baand paa sin Heftighed, der udartede i den Grad, at han let forløb sig, hvilket jeg ikke vilde udsætte ham for.

3