BeissenherzErindringer_1901

30

lykkedes mig i den næste Skanse, som jeg tilfældigt stødte paa. Kaptajnen opholdt sig i Skansens G ra v , men med en saa ringe Styrke af sit ved Udrykningen cirka 300 Mand stærke Kompagni, at han maatte afvente Forstærkning, førend han kunde forsøge Stormen. Slesvig-Holstenerne gjorde paa dette Tidspunkt et Modangreb og fremkaldte derved en momentan Tilbagegang af en Del af 2. Bataillon og 2. Jæger­ korps, der havde mistet en stor Del af deres Befalings- mænd. Je g fik derfor Ordre af Korpschefen til at for­ søge paa at faa Mandskabet af 2. Jægerkorps standset, og kom i den Anledning i en Fart op ad Gravens ydre Skraaning og ud over Glaciset med behørig Salut fra Skansens Besætning. Snart efter var jeg saa heldig at møde Hestepasseren med min Hest, og nu gik det i fri Galop efter de vigende Jægere. Je g fik fat paa en Hornblæser, der efter min Ordre blæ­ ste Signalerne: »2. Jægerkorps, det hele, Holdt!« En stor Del af de tilbagegaaende vare imidlertid komne nær Fæstningens Volde, og jeg maatte derfor angive dem, som jeg traf paa mit Ridt, et Samlingssted, der let kunde ses, og opgav »Prinsens Port« som et saadant. Det forsprængte Mandskab af Jærgerkorpset ord­ nedes kompagnivis i fire Delinger med de fornødne Befalingsmænd og førtes derefter af den ældste tilstede­ værende Officer (en svensk Premierløjtnant) tilbage til Korpset. Ogsaa jeg forlod nu Samlingsstedet og vendte tilbage til Korpschefen, som jeg traf i Retning af Bredstrup. Andre Afdelinger vare imidlertid nu rykkede