BeissenherzErindringer_1901

17

forhindredes deri af den fjendtlige Underofficer, der slog Bajonetten bort med de Ord: »Lassen Sie das sein!« Disse menige berøvede mig derefter min Sabel, Jægertasken med Sølvkæderne og Feltkappen, der var næsten ny. Efter at denne »Stordaad« var udført, uden at den fjendtlige Underofficer her gjorde sin Myndighed gældende, slæbtes jeg op paa Højderne, hvor jeg blev lagt paa den vaade Jord, blødende, tilsølet og vaad af Regnen, frysende, da jeg var uden Feltkappe og det til­ med i April Maaned. Je g laa kun faa Skridt fra to fjendtlige Officerer, der vare til Hest og iførte »Goslarjægernes« Uniform; den Tanke faldt mig derfor ind, at det maatte være Jægernes Chef med Adjutant. Je g var endnu harm­ fuld over den Behandling, der var bleven mig til Del i Mosen, og jeg besluttede derfor at klage herover til Chefen. Da det tyske Sprog faldt mig let, gav jeg en kort Beretning om Jægernes Plyndrelyst; de to fjendtlige Officerer hørte paa mig med Opmærksom­ hed, men jeg fik kun det Svar tilbage fra Chefen: »Dabei ist nichts zu thun!« Adjutanten red imidlertid bort og kom snart efter tilbage med en Officerskappe, hvilken han bredte over mig. Kort efter mødte en tysk Læge, der undersøgte Saaret og derpaa udtalte de Ord: »Das ist nur ein Streifschuss.« Dette skulde vel være en Beroligelse for mig; men den var mig saa aldeles ligegyldig, thi jeg følte, at Kuglen var trængt ind i Underlivet, hvor den var forbleven. Je g blev nu baaren til Ambulancen og kørt til Oversø Kro, i hvis forreste Værelse jeg saa en tysk Læge beskæftiget med at save et Ben ud af min 2