BeissenherzErindringer_1901

i6

derefter Kommandoen over den lille Styrke Jægere, men blev ogsaa snart saaret i den venstre Underarm. Premierløjtnant Hein, der havde Stilling bag »Mud­ dergrøften«, var ogsaa saaret, og selv laa jeg blødende sammesteds, haardt saaret fra Goslarjægernes Stilling paa Højderne Syd for Bilskov Kro. Je g mindes tyde­ ligt, at jeg, da jeg modtog Kugleslaget og mærkede dets Følger i Underlivet, udtalte de Ord: »Saa, nu er jeg færdig, vær saa god at hilse hjemme.« Derefter lagde jeg mig til — at dø! thi jeg var fuldt overbevist om, at jeg havde faaet mit Banesaar, og dette var da ogsaa senere den almindelige Mening hos Lægerne paa Lazarettet i Slesvig. Kuglen var gaaet ind tæt ved Rygraden, men havde intet Udgangssaar, og det viste sig snart efter, at den havde beskadiget rectum. Lidt efter lidt mistede jeg Bevidstheden, men jeg hørte dog Kampen rase; tilsidst blev alt stille. Man fortalte mig senere, at Jægernes Modstand havde varet over 2 Timer, og Kl. var ca. 7 Efterm., da en brunsvigsk Bataillon rykkede frem og stormede ned ad Højderne under Raabet: »Kein Pardon!« Fortsat Modstand var umulig, og Jægerne maatte over­ give sig, men fik dog Pardon. Hvorlænge jeg henlaa i Mosen efterat være saaret, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om; men jeg mærkede, at jeg blev løftet op, og jeg saa da en dansk Frivillig samt en fjendtlig Underofficer tage mig under Armene og slæbe mig op mod Højderne, hvor Fjenden havde haft sin Hovedstilling. Da stormede pludselig nogle fjendtlige Menige henimod os, og en af disse forsøgte at jage sin Bajonet i Brystet paa mig, men