BeissenherzErindringer_1901

163

hen til Karret, og lidt efter gik Kejseren, Kejserinden og Hertuginden af Edinburgh ogsaa derhen, hvor imod vi Danske først tilfredsstillede vor Nysgerrighed efter Taflet. Fisken, der var fangen i en af Parkens min­ dre Søer, havde en Længde af ca. 1V2 Alen, og ved Hovedet var den forsynet med tvende ud til Siderne staaende Spyd. Je g saa Kammerherre C. tage fat i et af disse, hvilket formentlig har smertet Dyret, thi det gjorde en saa voldsom Bevægelse, at Vandet i Karret sprøjtede over til alle Sider, saa Kammer­ herrens lakerede Støvler bleve godt overdængede med Vand. Dette Fodbad var Fiskens Hævn for den til­ føjede Smerte. Kort efter kom Prins V. hen til mig og med­ delte, at Hds. Maj. Kejserinden ønskede at tale med mig i Verandaen, og da jeg kom ind i denne, var ogsaa Hs. Maj. Kejseren til Stede. Med nogle naadige Ord overrakte Hds. Majestæt mig et Etui af blaat Fløjl, hvilket Deres Majestæter bade mig modtage som en Erindring om mit Ophold som Majestæternes Gæst paa Peterhof. Erindringen viste sig senere at være et Par Manchetknapper, besatte med flere værdi­ fulde Diamanter. Samme Aften mødte vi ifølge Ordre ved den kej­ serlige Skibsbro, hvor Deres Majestæter og Prins V. kort efter gave Møde. Vi bleve derefter førte ud til Hds. Maj. Kejserindens Dampskib »Czarrewna«, hvor Besætningen stod opstillet til Parade, modtagende Kejserens sædvanlige Hilsen. Efterat Deres Majestæter havde taget Afsked med Prinsen i dennes Kahyt og med os andre paa Dækket, lettede Skibet Kl. 12 Midnat, hvorefter vore Kahytter u*

Made with