BeissenherzErindringer_1901

162 viste de indbudne deres Pladser. Min Plads anvistes mig paa et dobbelt Sæde vis-å-vis Kejserinden. Ialt vare vi 17 Personer paa Vognen. Vi kørte nu en Tur i Parken, hvor der var Mu­ sik og derfor mange spaserende, der ved Hestenes Bjælder lokkedes i den kejserlige Ekvipages Nærhed og raabte Hurra. A f og til stod Kejseren op i Vog­ nen for at se paa Hestene, af hvilke Forløberne redes af en Rideknægt. Naar Kejseren tiltalte Kusken, hørte man denne give Svar paa en saa naturlig Maade, at det ikke var, som talte Kusken med Hs. Maj. Kejseren, der ogsaa af og til, samtidigt spøgende med Prins V., gav nogle danske Sætninger tilbedste og da saa leende hen til mig. Under Kørselen hilste Kejseren paa de her­ værende Soldater med sit vante Tilraab: »God Dag B ø r n !« Kl. 9V2 lod Kejseren holde uden for vor Villa, vi stege af, og ved Bortkørselen hilste Deres Majestæter naadigt til os. Den 16. Jun i gik omtrent som de øvrige Dage i vor Villa, hvor vi havde .Besøg af Prins V., der talte om den forestaaende Hjemrejse. For sidste Gang vare vi tilsagte til Deres Maje­ stæters Taffel, ved hvilket Hs. Maj. Kejseren an­ viste mig Plads imellem Hertuginden af Edinburgh og Fyrstinde Obolensky. Hen imod Taflets Slutning aabnedes en Dør ud til Parken, og to hvidklædte Ma­ troser kom nu med et stort Kar, i hvilket laa en større, levende Fisk, der var saa lang, at Hoved og Hale laa uden for Karrets øverste Kant. Kejserens to yngste Sønner, der netop vare komne ind, løb begejstrede