BeissenherzErindringer_1901

158

aaben Ekvipage holdt for Hovedtrappen. Vi vare 8 Personer i Vognen, og Hestene redes af Rideknægte. Det gaar altid i frieste Trav, og det varede der­ for kun 20 Minutter, inden vi naaede vort Bestemmel­ sessted. I en vel soigneret Park laa der en større to Etagers Bygning, der kun skal have været beboet een Nat af Ejeren. Kejserinden ledsagede mig personlig op ad en temmelig smal Trappe til øverste Etage og viste mig en Mængde mindre Værelser, bestemte for Gæster og Tjenestetyende, Køkken og Porcellæns- kammer, hvor der fandtes Kopper, Tallerkener og Glas, der jo aldrig benyttedes. Værelserne vare smukt monterede, Lvs sad i Lysekroner og Lampetter, Urene gik o. s. v., kun Beboerne manglede i al denne Her­ lighed! Rygtet om Kejserindens Nærværelse paa Slottet havde snart udbredt sig i Omegnen, og da vi kørte bort, stod der en Mængde nysgerrige uden for Porten. Alle hilste og saa saa kærligt til Hds. Majestæt, der er elsket af hele det russiske Folk. Det falder ingen forbigaaende ind ikke at hilse, og selv fra Bygninger, der laa et godt Stykke fra Vejen, saa man Beboerne staa uden for med blottede Hoveder, hilsende og nej­ ende, og Kejserinden hilser venligt igen til alle. Da vi naaede vor Villa, lod Kejserinden Vognen holde uden for denne, hvorefter vi stege af og bleve ærbødigt staaende med blottede Hoveder. Hds. Majestæt nikkede naadigt til os, og med et »Godnat« til sine Landsmænd kørte Kejserinden videre. De to Hofdamer vare ogsaa stegne af Vognen, da de skulde til Te hos en af vore Naboer. Angaaende denne Udflugt skal jeg endnu tilføje, at da vi paa Udturen vare komne uden for Muren,