BeissenherzErindringer_1901

•45

der for 10 Aar siden var bleven undertvunget af Rus­ serne. Ogsaa Tronfølgeren af Bochara, et sympati­ vækkende ungt Menneske, stod i min Nærhed. Begge bare Turban, rigt smykket med ædle Stene, lange Kjortler og Bælte om Livet med asiatiske Vaaben. Je g vilde gerne have været forestillet for disse asiatiske Fyrster, men Sproget hindrede det, thi de talte kun deres Lands Sprog. Fra denne Salon blev jeg hentet af den danske Gesandt, der ønskede at forestille mig for General Bremeren, Øverstbefalende for Garnisonen i Moskau. Det var en høj, kraftig Skikkelse, iført den hvide Chévaliergardes Uniform; men vor Samtale blev kort ved Kejserens og Kejserindens Ankomst. Je g var imidlertid kommen ud paa Verandaen, hvor jeg maatte forblive, da Værelserne vare saa over­ fyldte, at det var umuligt at komme frem. Her talte jeg med Prins V., der beklagede, at han saa os saa lidt. Soldaterne fik nu Tilladelse til at tage Plads og gøre sig tilgode med Mad og Drikke. Med min Adjutant gik jeg omkring imellem de mørke, kortklippede Krigerskikkelser, og jeg følte sær­ lig Interesse for de i lange røde Frakker klædte Donske Kosakker, af hvilke enkelte hævede deres Krus, saa paa mig, sagde nogle Ord og drak deres Kejsers Skaal. Je g gik rundt til alle, og det interesserede mig at se den Variation i Uniformer, som man vistnok kun træffer i den store russiske Hær. Alle vare de glade, jublede og raabte Hurra, da Kejseren passerede forbi. Min Hensigt var nu at køre hjem, og Adjutanten søgte vor russiske Tjener, der tilligemed Kusken begge fandtes stærkt berusede. Kørselen til Moskau var 10