BeissenherzErindringer_1901

135 Det var hele Østerlandenes urolige, overdaadige Fantasi, der aabenbarede sig i denne Kirke, hvor hver Tomme af Væggen og selv de store Midterpiller var optaget af Billeder i stærke Farver, og hvor For­ gyldning skinnede En imøde overalt. Ingen rette Linier, kun Buer, Hvælvinger og Snirkler, og alt dette set gennem Skyer af Røgelsedampe, og medens Kirkesangens Toner strømmede gennem Rummet, snart som et kraftigt Baskor og snart baarne frem af bløde, rene Barnestemmer. Det Moment, der sikkerligen greb alle de til­ stedeværende dybest, var dog vistnok, da Kejseren, efterat være iført Hermelinskaabe og have paasat sig Czarernes gamle Krone samt modtaget Scepteret og Rigsæblet, skred til at krone Kejserinden. Der var et saa rørende, skønt Udtryk i dennes Ansigt, da hun i sin lange Hermelinskaabe knælede ned paa en Fløjlspude foran Kejseren og bøjede sit Hoved for ham. Kejseren løftede derefter sin diamantbesatte Krone af og holdt den et Øjeblik, som et Symbol, om Kejserindens Tindinger, hvornæst han atter satte den paa sit Hoved og derefter paasatte Kejserinden et mindre Krondiadem. Kanontorden forkyndte nu, at Kroningen af Rus­ lands Kejserpar var fuldført, og efterat forskellige kirkelige Ceremonier vare endte, satte Toget sig i Bevægelse tilbage til Slottet. Under Kroningshøjtidelighederne havde det reg­ net; i næsten samme Øjeblik, som Toget kom ud af Kirken, brød Solen straalende frem, og det var et uforglemmeligt Syn fra den øverste Trapperepos at se det lange, glimrende Festfølge parvis gaa over