BeissenherzErindringer_1901

leverede Attest for, at jeg kunde skaffe Ekvipering: uden at gøre Gæld, hvilken Attest dengang forlangtes. Vi vare 3 Ansøgere om Ansættelse i Rytteriet, og der var kun eet Nummer ledigt, nemlig ved iste Dragon­ regiment i Slesvig. Regimentets Chef var Oberst von Holstein, og dennes 2 Sønner (Huno og Max) tjente som Officerer i Regimentet, den ene som Adjutant. Medens Faderen ved Oprørets Udbrud i 1848 blev sin Ed tro, gik begge Sønnerne over til Oprørerne. Je g laa som saaret Fange i Slesvig Sommeren 1848 i Adju- tantens Værelser sammen med andre Kammerater, og man fortalte, at Sønnen (Adj.) havde truet Faderen med sin Revolver, fordi denne ikke vilde udlevere Regi­ mentskassen. Da jeg var den ældste til Dragon-Nummeret, haabede jeg at blive »den lykkelige«. En stor Del af mine Kammerater vare forundrede over, at jeg ikke havde bestilt Dragonuniformen, saa sikre vare de paa, at jeg som den ældste Ansøger maatte komme i Betragt­ ning. Kun eet Ekviperingsstykke havde jeg købt mig,, nemlig en Ridepisk, og denne kunde jeg jo faa Brug for i et hvilket som helst Vaaben. Endelig kom Hs. Maj. Kongens Resolution, og Resultatet blev, at Kadet B., den yngste af de 3 Aspiranter til Rytteriet, skulde ansættes i dette. Hvorledes dette gik til, er mig fuldt bekendt, men jeg skal ikke her ind­ lade mig paa at give nærmere Oplysning herom. Jeg. tog Skuffelsen med Ro og valgte derefter 2. Jæger­ korps i Helsingør. At det gik saaledes, var min Lykke,, thi Avancementet i Rytteriet var slet dengang, og ingen af mine jævnaldrende naaede højere end til Eskadronschef, paa en enkelt Undtagelse nær.

Made with