BeissenherzErindringer_1901

I 2 1

jeg tog en endelig Beslutning, og jeg kom til det Resultat, at jeg i dette Tilfælde skulde benytte min Ret, thi Stemningen var bitter mellem de tre Officerer, der skulde afgaa til Kjøbenhavn og Kronborg. Je g beordrede da Kommandantskabets Adjutant til at led­ sage disse Officerer, og da de den følgende Dag meldte sig fra Tjeneste, takkede den ældste Officer mig for den trufne Foranstaltning. Deres Afrejse samt den Omstændighed, at de ledsagedes af Adjutanten, indmeldtes straks til General­ kommandoen, og faa Dage efter fik jeg Ordre til at give Indberetning om de Grunde, der havde frem­ kaldt Ledsagelsen. — Havde jeg undladt at træffe denne Foranstaltning, og Generalkommandoen saa havde spurgt mig om Grundene hertil, vilde jeg maaske have været i Forlegenhed fo rS v a re t; men nu var jeg det ikke, og efterat Indberetningen var ind­ sendt, hørte jeg ikke mere om Sagen. Ved en snart efter stedfindende Inspektion af den kommanderende General udtalte jeg min Forundring over, at en Jurisdiktionschef skulde interpelleres an- gaaende en saadan Handling, der jo var hans Ret. Jeg modtog det Svar: »Det skal De ikke tage Dem nær, det var Stabschefen, som fremkaldte Forespørgs­ len, og man ønskede kun at kende Grundene til Led­ sagelsen.« Da jeg engang fortalte denne Historie til Sous- kommandanten i Kjøbenhavn, svarede han: »Ja, jeg vilde være bleven meget forundret, naar De ikke havde sendt en Officer med, og en Arrestant havde meldt sig med to andre hos mig for derefter at rejse